Kystfiskerliv del 3 – Moral, Etik og uskrevne regler

Tidlig morgen på revet, i dag kom jeg tidligt nok ud af fjerene og var den første på revet, for mange år siden var jeg sikker på at have revet for mig selv og kom der andre, kunne jeg være sikker på at det var en jeg kendte i forvejen. I dag er der rift om de kendte pladser der bliver skrevet om i fiskepressen, men bevæger man sig lidt væk fra alfavej kan man stadig finde små rev hvor man kan gå for sig selv , men der er efterhånden langt mellem dem.

Morgenstunden havde budt på fisk, ikke mange men en fin halvmeter fisk hang i bæltet, flere fisk havde vist sig, men de var uendelig svære i det spritklare vand, at der heller ikke var noget vind gjorde dem ikke mindre hugvillige, de var lettere at spotte på den blanke overflade, men det var først da jeg gik et par størrelser ned i forfangs-spids at de begyndte at reagere aggressivt på min lille flue, flere gange havde jeg decideret skræmt fisk, hvis mit forfang landede for tæt på dem, men nu var det begyndt at køre, det tynde forfang var uden tvivl forskellen.
Længere inden på revet gik et par andre fluefiskere, selv om de med jævne mellemrum havde fisk på kastehold, havde de endnu ikke fundet melodien.
Inde på land kom en spinne-fisker traskende, han var vist kommet for sent ud af dynerne, for solen var allerede godt oppe på himlen. Da han så fiskene der viste sig i overfladen listede han ud mellem de to andre fluefiskere og af sted fløj hans lille pirk, plask… fluefiskerne vågnede “så du den” sagde den ene fluefisker ” ja jeg tror den var stor, jeg så kun plasket” sagde den anden. Så gik det op for dem at de ikke længere havde fiskene ude foran for dem selv.. “Ej for satan det var en blyklump” udbrød den ene “godmorgen” sagde spinne-fiskeren.
Lidt efter gik de 2 fluefiskere på land, fiskene var forsvundet.. ned til mig, for pludselig var der finner i overfladen over alt. lidt efter faldt så hugget og en fin 45 cms fisk gik i luften, plasket var ikke diskret og jeg kunne se at spinne-fiskeren havde set det, med tremile skridt begyndte han at vade ud mod mig, fisken blev fightet bestemt men forsigtigt, mens jeg vadede længere ind på revet, så de resterende fisk ikke blev forstyrret unødigt. Men uden grund, for da spinne-fiskeren var 100 meter fra mig begyndte han at kaste febrilsk ned mod mig og da han kom tættere på, landene hans pirk ca 10 meter fra mig, men han kom tættere på endnu, og kort efter stod han 20 meter fra mig og skambombede området ud foran mig hvor fiskene havde vist sig, som forventet fangede han intet, og fiskene ja de viste sig ikke igen, først en time senere, længere nede af kysten så jeg en enkelt fisk vise ryg.

Da pirken ramte vandet fik det fiskene til at fortrække og søge et andet sted hen, heldigvis for mig, svømmede de ud på revet hvor jeg stod og kort efter stod jeg med flex på klingen.

Fluefiskeren, en hyggelig gut men noget selvfed, han tror han ejer kysten, og hvis han ser en spinne-fisker fnyser han, sådan er der desværre nogen fluefiskere der er, men heldigvis bliver der færre og færre der opfatter fluefiskeriet som guds gave til kystfiskeriet. hvis vi spinne-fiskere og fluefiskere giver hinanden den plads vi kræver så skulle der vel nok være plads til os alle..

Det ville være let at finde og udnævne en syndebuk, 3 fluefiskere og en spinne-fisker der oveni købet er kommet for sent ud af posen, men hvem har egentligt bestemt at hans opførsel ikke er ok, hvordan ville det se ud, hvis jeg dukkede op med fluestang på Kronborg-pynten i maj og begyndte at kaste langs kysten, jeg ville nok blive upopulær fordi en fluefisker fylder en del, men jeg har vel, som alle andre lov til at fiske med det jeg finder bedst, uanset hvor og hvornår, bare det er inden for lovens rammer.
Helt så simpelt er det bare ikke, Jeg kunne jo have spurgt spinne-fiskeren, om ikke det var en noget egoistisk opførsel han udviste, han pressede sig jo ind mellem 2 mand der stod med 50-60 meter imellem sig. Men hvad nu hvis han var opflasket ved et P&T vand, så er 50 meter jo lang afstand til en nabofisker, Det kan være at tiden bare har ændret afstanden for fiskerens “privat sfære” og det kun er “gamle” kystfiskere der sætter pris på det gode gamle minimum på 2 kastelænger til nærmeste kystfisker, kun undtaget hvis det er en fiskekammerat som er indforstået med at vi fisker tæt eller der bliver spurgt om lov.
Har tiden ændret på hvordan vi behandler hinanden ude ved vores kyster og er der pladser hvor det er ok at fiske i flok, tempelkri(o)gen, Bramsnæs Vig, Brunhoved, Lossepladsen, og mange andre kendte toppladser. Har den øgede mængde kystfiskere gjort det ok at at vi træder wadersne af hinanden, nogen gange har jeg følelsen af at være en kænguru når jeg har en fisker åndende i nakken, tæt nok på til at han kan hoppe op i min waderslomme.
Men hvem bestemmer de uskrevne regler, hvem bestemmer hvad der er god fiskemoral. Fluefiskere kan i den grad være selvforherligende og dømmende over for andre medfiskere, hvor mange fisk må man slagte, hvordan skal de se ud, må man røre ved fisken, fluefiskere kan let have en mening om at det kun er fluefiskeren, der har ret til de fisk der er i vores vande og at spinne-fiskerne kan samle sig på molerne og i P&T søerne.
Da jeg startede på kysten var det de gamle garvede, dem med sølvskel i det grå skæg, der viste os unge vejen og var vi i tvivl spurgte vi os frem. når de talte lyttede vi, jeg lærte at kystfiskerens første havørred godt må være et skravl, men at alle fisk derefter, skal være “ordentlige fisk” og behandles med stor respekt.
Gik der fiskere på revet, satte vi os ned og ventede på at de rykkede videre, når badekarrene blev fisket af, foregik det i bevægelse og man slog aldrig rod, så den næste fisker kunne affiske karret, uden at skulle gå på land for at passere én.

Den gang der var kystudsætninger kunne man rende ind i store flokke af havørreder, her er det fra Langeland en gang midt i 90erne, over 3 dage fangede vi 130 havørreder og vi kunne ha slaget halvdelen, men nøjedes med mindre, i dag var disse 9 nok blevet reduceret til en enkelt eller 2

Fangede vi en fisk og slog den ihjel, så var det fordi den skulle spises. Hvis der var en enkelt god dag med flere fisk på tasken, var det ikke ensbetydende med at der blev kigget skævt til en, man sørgede selv for at ens moral og etik justerede hvor mange og hvilke fisk der blev hjemtaget, og i takt med at der kom fisk i fryseren blev mindstemålet sat op. I 90erne var der så mange fisk på de Danske kyster at det var let at miste hovedet og blodbadet blev en realitet, billeder af 40-50 slagtede havørreder sås indimellem i fiskebladene, hvilket allerede dengang skabte en del røre blandt forarget lystfiskere.
Tiden er vel ved at være inde for at vi gør op med den anarki der efterhånden reagere ude ved fiskepladserne, nu skal det ikke lyde som om det hele er af lave, men mere som et opråb om at tiderne er skiftet og vi efterhånden er blevet rigtig mange, der finder glæde ved at fange en havørred på kysten. At vi som brugere af naturen, ønsker at alle der færdes som lystfiskere på kysten, ved hvilke retningslinier der skal følges for at vi ikke træder hinanden over tæerne.
I andre lande kræves det at der aflægges prøver for at kunne indløse fisketegn, Vi har det som jægere, hvor meget af selve stoffet også omhandler moral og etik, og hvordan man opføre sig i al almindelighed når man udøver sin hobby. Hvis vi også havde det som lystfiskere ville vi kunne have indflydelse på den mentale tilgang til fiskeriet som vi ønsker af kommende generationer af lystfiskere. Det må forventes at der i årene fremover, ikke bliver mindre pres på vores fiskevande.

sølvblanke fede fjordfisk, det er hvad vi alle ønsker os af fremtiden

En sidste chance

Da jeg lidt efter gik forbi det store rev, var der alligevel noget der trak i mig, jeg kunne jo lige så godt gi det en sidste chance, kaffen løb jo ingen vegne. Forsigtigt gik jeg ud i vandet imens jeg trak skydehovedet af hjulet, og der 12-13 meter foran mig, viste en fisk sin hale i overfladen, sekundet senere landede min flue hvor fisken havde vist sig

Læs resten under fangstrapporter

Seatrout Open 2012 mange fisk – men de store manglede

Ude fra vest kom nogle sorte skyer drivende og kort efter stod vi i en stor haglbyge, på bagkanten af bygen kunne vi se vinden komme og vi gjorde os klar til at indtage revet i håb om at fiskene ville blive mere medgørlige.

Du kan læse hele beretningen fra Seatrout Open her

og du kan læse Go-Fishing’s blog for at få diverse statistikker og se flere billeder her

Seatrout Open 2012

Så nærmere et af årets fiske mæssige højdepunkter sig… ikke kun for fiskeriet, men nok mest for at komme til Fyn og besøge gode gamle fiskekammerater.
Som fiskeriet har været på det sidste, så kunne man jo håbe på at der kommer massere af fisk til indvejning.
Efter mange år kun med småfisk, så kunne det jo være dejligt med en rigtig bamse, så jeg kunne komme tilbage til Bahamas, ikke at jeg ikke har været tæt på den, men fætter Lars snuppede den i stedet, meget velfortjent forøvrigt, god karma belønnes.

Håber vi ses derude

Se præmier og meget mere hos Go-Fishing

Bahamas er drømmen for mange kystfluefiskere og alle der kan lide fluefiskeri, varme og spænding bør mindst en gang i deres liv tage på bonefish-fiskeri