kystfiskerliv del 2

En ubønhørlig trang til at komme ud hev og sled i mit unge sind, men vinteren havde lukket af for mulighederne, min lille lokale mose hvor jeg normalt fik de værste abstinenser dulmet, var dybfrossen. Sneen lå i store driver over alt, der ville gå mange måneder før jeg igen kunne dyrke noget der lignede fiskeri.

Fisk og Fri har igennem mange år formet og fodret vores drømme.

Fisk og Fri, et nyt moderne og farverigt fiskemagasin, der i modsætning til sportsfiskeren på det tidspunkt, var fyldt med flotte farverige fotos, havde set dagen lys et par år tidligere, det var min redning, eller snare – det tog de værste af mine abstinenser. Alle sider blev gennemlæst og studeret i detaljer, alt hvad der omhandlede kystfiskeri blev læst ekstra grundigt, så jeg kunne alle teorierne og trix,  når det endelig ville blive forår.
En historie om Otto Poulsen der fangede 100 havørreder om året fik mig til at drømme, hvordan var det dog muligt. nogle år senere blev jeg klar over at det krævede tid og viden om fisk og fiskeriet.
imens sneen dalede ned fra himlen sad jeg ved mit skrivebord og kiggede drømmende ud af vinduet, lektierne som skulle laves, skred langsomt fremad, men der kom lidt mere fart på, da de kom til at omhandle fisk i alle afskygninger. Stile om fisketure i alverdens lande, regnestykke blev regnet i kilo fisk, biologi ja gæt selv. drømmen om hive den ene blanke havørred ind efter den anden, havde sat dagsordnen, mit liv var gået i “fisk”.
Julen var kærkommen, ønskesedlen var alenlang og fyldt med fiskegrej i alle udformninger, bøger om fiskeri og et fluebindings-begyndersæt. Jeg måtte ha været et artigt barn, for alle mine ønsker blev opfyldt. Lige pludselig var vinteren ikke noget synderligt problem, flue på flue blev bundet og når man er så heldig, at ha en far der er konservator, så er det ikke fjer og hårmaterialer der mangler. Der blev kreeret det ene uhyre efter det andet, det var meget lærerigt og  mange fluer blev bundet for efterfølgende at blive skrællet igen, så krogen kunne genbruges. Med tiden fik jeg en ide om hvordan de forskellige materialer opførte sig.
Når det var sengetid endte det med, at jeg  lå og læste “Sølvtøj” af Jens Ploug Hansen og “Havørred Havørred” af Kurt Malmbak Kjeldsen til langt ud på natten, det som min far og farfar ikke vidste, havde jeg nu læst mig til, jeg var klar til forårets komme,
Men så let er det bare ikke, man kan læse nok så meget litteratur og kunne alle guruernes teorier forfra og bagfra, igen måtte jeg lære det på den hårde måde. Isen brød i fjordene og foråret kom. Der blev fisket igennem, hver weekend på brugt i Isefjorden, Roskilde fjord og på nordsjællands kyst, men ikke en eneste havørred kom på land og hvad værre var, så kunne jeg gang på gang se min far kroge den ene fine fisk efter den anden.

Den første fisk efter en vinterpause har altid en stor betydning, det er vigtigt at komme godt i gang inden frustrationerne indfinder sig og man går i fiskepanik
Her er den årets første fisk fra 2010 en superskøn overspringer på 3,6 kg
Foto: Thomas Thacker

Tørkeperioder er noget alle havørredfiskere skal igennem, dem der påstår at de aldrig har haft en, har med garanti ikke fisket længe, eller det man kan kalde selektiv hukommelse. sikre tegn på en begyndende tørkeperiode er den svindende selvtillid, man begynder at skæve til sidemanden, for at aflure tempoet på indtagningen/indspinning og en konstant trang til at skifte flue. Langsomt begynder desperationen  at indfinde sig og i takt med den stiger, mister man fokus på selve fiskeriet, en “farlig” tilstand indtræffer og man bliver overtændt. fisketiden bliver brugt i bilen, plads efter plads bliver afsøgt, men ingen af dem virker rigtige. Inden man er i vandet på den valgte kyst, har man allerede overvejet om det ikke skulle ha været et andet spot istedet, rastløst bevæger man sig fra kyst til fjord og tilbage igen.
Og det var netop hvad der skete for mig. Det meste af foråret var gået uden et hug, når jeg gik i vandet med fluestangen syntes spinnestangen som et bedre valg eller omvendt. Samtlige blink havde været bundet på min 0,25 mm ABUlon nylonline mange gange, og mens jeg endnu en gang skiftede flue, landende min far endnu flot fisk.
jeg var for første men bestemt ikke sidste gang i mit, på det tidspunkt korte liv, nedfisket og udfisket.

En fantastisk 5 kilos fisk fra østersøen, fisken huggede på en hjemmelavet sølvpil, og det den endelig var i nettet efter en legendarisk hidsig kamp, var 2 af grenene på Mustad trekrogen knækket og den sidste var næsten rettet ud

Nu sagde jeg jo at det var en farlig tilstand at havne i, for et er sikkert – alle tørkeperioder ender, pludselig så er der en ørred der ikke kan modstå fristelsen og hugger. Med et er tørken er brudt. Dengang var det en knækket sølvpil med et nyt hul til springring og krog, der endte mit mareridt. Sidst i maj måned på jagt efter hornfisk faldt hugget og da den kastede sig ud af vandet og synliggjorde at det endelig var en fin blankfisk på en ½ meters længde, gik jeg pænt meget i panik, og jeg lavede nok alle de fejl det er muligt og resultatet blev derefter, og jeg endte med at miste fisken efter den havde svømmet mellem benene på mig!
Den onde cirkle var brudt og med et vendt troen på at jeg godt kunne fange sølvtøj tilbage, 10 minutter senere var jeg klar, havørreden viste sig i overfladen 40-50 meter ude, den lille sølvpil landen lige der hvor den havde vist sig og hugget faldt promte. Denne gang var jeg klar og med rystende hænder, en puls på 200 og samlet ben, blev fisken fightet sikkert i nettet. Sejerens sødme smager nogen gange bedre end andre og når jeg sidder her mange år og mange havørreder senere og tænker tilbage, så kan jeg med sikkerhed sige at de fisk der ender tørker uden tvivl er dem man husker bedst, ja faktisk mindst lige så godt som de store.
Havørredfiskeri er hårdt arbejde, i de perioder hvor fiskene er svære og ikke vil lege med, slider det på psyken, at læse om andres succes, mens man selv ikke kan finde melodien. Men det er de fiskeløse tider, der lære os tålmodigheden og glæden ved andre sider af fiskeriet, hvis det nu var så let at fange havørreder og vi fangede massere på hver tur, så tror jeg ikke at det ville appellere til vores jagtinstinkt i den grad som det gør. Slidet lære os at værdsætte alle de fisk vi fanger og respekt for de fisk og fiskere vi møder på kysten.

Fisketure med kammeraterne er altid de bedste, en fisk fanget på en solotur er en god oplevelse, men når der er fiskekammerater der kan blive "misundelige" over ens held og man har håneretten, så er bliver fisketuren sjældent bedre!

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s