Kystfiskerliv del 3 – Moral, Etik og uskrevne regler

Tidlig morgen på revet, i dag kom jeg tidligt nok ud af fjerene og var den første på revet, for mange år siden var jeg sikker på at have revet for mig selv og kom der andre, kunne jeg være sikker på at det var en jeg kendte i forvejen. I dag er der rift om de kendte pladser der bliver skrevet om i fiskepressen, men bevæger man sig lidt væk fra alfavej kan man stadig finde små rev hvor man kan gå for sig selv , men der er efterhånden langt mellem dem.

Morgenstunden havde budt på fisk, ikke mange men en fin halvmeter fisk hang i bæltet, flere fisk havde vist sig, men de var uendelig svære i det spritklare vand, at der heller ikke var noget vind gjorde dem ikke mindre hugvillige, de var lettere at spotte på den blanke overflade, men det var først da jeg gik et par størrelser ned i forfangs-spids at de begyndte at reagere aggressivt på min lille flue, flere gange havde jeg decideret skræmt fisk, hvis mit forfang landede for tæt på dem, men nu var det begyndt at køre, det tynde forfang var uden tvivl forskellen.
Længere inden på revet gik et par andre fluefiskere, selv om de med jævne mellemrum havde fisk på kastehold, havde de endnu ikke fundet melodien.
Inde på land kom en spinne-fisker traskende, han var vist kommet for sent ud af dynerne, for solen var allerede godt oppe på himlen. Da han så fiskene der viste sig i overfladen listede han ud mellem de to andre fluefiskere og af sted fløj hans lille pirk, plask… fluefiskerne vågnede “så du den” sagde den ene fluefisker ” ja jeg tror den var stor, jeg så kun plasket” sagde den anden. Så gik det op for dem at de ikke længere havde fiskene ude foran for dem selv.. “Ej for satan det var en blyklump” udbrød den ene “godmorgen” sagde spinne-fiskeren.
Lidt efter gik de 2 fluefiskere på land, fiskene var forsvundet.. ned til mig, for pludselig var der finner i overfladen over alt. lidt efter faldt så hugget og en fin 45 cms fisk gik i luften, plasket var ikke diskret og jeg kunne se at spinne-fiskeren havde set det, med tremile skridt begyndte han at vade ud mod mig, fisken blev fightet bestemt men forsigtigt, mens jeg vadede længere ind på revet, så de resterende fisk ikke blev forstyrret unødigt. Men uden grund, for da spinne-fiskeren var 100 meter fra mig begyndte han at kaste febrilsk ned mod mig og da han kom tættere på, landene hans pirk ca 10 meter fra mig, men han kom tættere på endnu, og kort efter stod han 20 meter fra mig og skambombede området ud foran mig hvor fiskene havde vist sig, som forventet fangede han intet, og fiskene ja de viste sig ikke igen, først en time senere, længere nede af kysten så jeg en enkelt fisk vise ryg.

Da pirken ramte vandet fik det fiskene til at fortrække og søge et andet sted hen, heldigvis for mig, svømmede de ud på revet hvor jeg stod og kort efter stod jeg med flex på klingen.

Fluefiskeren, en hyggelig gut men noget selvfed, han tror han ejer kysten, og hvis han ser en spinne-fisker fnyser han, sådan er der desværre nogen fluefiskere der er, men heldigvis bliver der færre og færre der opfatter fluefiskeriet som guds gave til kystfiskeriet. hvis vi spinne-fiskere og fluefiskere giver hinanden den plads vi kræver så skulle der vel nok være plads til os alle..

Det ville være let at finde og udnævne en syndebuk, 3 fluefiskere og en spinne-fisker der oveni købet er kommet for sent ud af posen, men hvem har egentligt bestemt at hans opførsel ikke er ok, hvordan ville det se ud, hvis jeg dukkede op med fluestang på Kronborg-pynten i maj og begyndte at kaste langs kysten, jeg ville nok blive upopulær fordi en fluefisker fylder en del, men jeg har vel, som alle andre lov til at fiske med det jeg finder bedst, uanset hvor og hvornår, bare det er inden for lovens rammer.
Helt så simpelt er det bare ikke, Jeg kunne jo have spurgt spinne-fiskeren, om ikke det var en noget egoistisk opførsel han udviste, han pressede sig jo ind mellem 2 mand der stod med 50-60 meter imellem sig. Men hvad nu hvis han var opflasket ved et P&T vand, så er 50 meter jo lang afstand til en nabofisker, Det kan være at tiden bare har ændret afstanden for fiskerens “privat sfære” og det kun er “gamle” kystfiskere der sætter pris på det gode gamle minimum på 2 kastelænger til nærmeste kystfisker, kun undtaget hvis det er en fiskekammerat som er indforstået med at vi fisker tæt eller der bliver spurgt om lov.
Har tiden ændret på hvordan vi behandler hinanden ude ved vores kyster og er der pladser hvor det er ok at fiske i flok, tempelkri(o)gen, Bramsnæs Vig, Brunhoved, Lossepladsen, og mange andre kendte toppladser. Har den øgede mængde kystfiskere gjort det ok at at vi træder wadersne af hinanden, nogen gange har jeg følelsen af at være en kænguru når jeg har en fisker åndende i nakken, tæt nok på til at han kan hoppe op i min waderslomme.
Men hvem bestemmer de uskrevne regler, hvem bestemmer hvad der er god fiskemoral. Fluefiskere kan i den grad være selvforherligende og dømmende over for andre medfiskere, hvor mange fisk må man slagte, hvordan skal de se ud, må man røre ved fisken, fluefiskere kan let have en mening om at det kun er fluefiskeren, der har ret til de fisk der er i vores vande og at spinne-fiskerne kan samle sig på molerne og i P&T søerne.
Da jeg startede på kysten var det de gamle garvede, dem med sølvskel i det grå skæg, der viste os unge vejen og var vi i tvivl spurgte vi os frem. når de talte lyttede vi, jeg lærte at kystfiskerens første havørred godt må være et skravl, men at alle fisk derefter, skal være “ordentlige fisk” og behandles med stor respekt.
Gik der fiskere på revet, satte vi os ned og ventede på at de rykkede videre, når badekarrene blev fisket af, foregik det i bevægelse og man slog aldrig rod, så den næste fisker kunne affiske karret, uden at skulle gå på land for at passere én.

Den gang der var kystudsætninger kunne man rende ind i store flokke af havørreder, her er det fra Langeland en gang midt i 90erne, over 3 dage fangede vi 130 havørreder og vi kunne ha slaget halvdelen, men nøjedes med mindre, i dag var disse 9 nok blevet reduceret til en enkelt eller 2

Fangede vi en fisk og slog den ihjel, så var det fordi den skulle spises. Hvis der var en enkelt god dag med flere fisk på tasken, var det ikke ensbetydende med at der blev kigget skævt til en, man sørgede selv for at ens moral og etik justerede hvor mange og hvilke fisk der blev hjemtaget, og i takt med at der kom fisk i fryseren blev mindstemålet sat op. I 90erne var der så mange fisk på de Danske kyster at det var let at miste hovedet og blodbadet blev en realitet, billeder af 40-50 slagtede havørreder sås indimellem i fiskebladene, hvilket allerede dengang skabte en del røre blandt forarget lystfiskere.
Tiden er vel ved at være inde for at vi gør op med den anarki der efterhånden reagere ude ved fiskepladserne, nu skal det ikke lyde som om det hele er af lave, men mere som et opråb om at tiderne er skiftet og vi efterhånden er blevet rigtig mange, der finder glæde ved at fange en havørred på kysten. At vi som brugere af naturen, ønsker at alle der færdes som lystfiskere på kysten, ved hvilke retningslinier der skal følges for at vi ikke træder hinanden over tæerne.
I andre lande kræves det at der aflægges prøver for at kunne indløse fisketegn, Vi har det som jægere, hvor meget af selve stoffet også omhandler moral og etik, og hvordan man opføre sig i al almindelighed når man udøver sin hobby. Hvis vi også havde det som lystfiskere ville vi kunne have indflydelse på den mentale tilgang til fiskeriet som vi ønsker af kommende generationer af lystfiskere. Det må forventes at der i årene fremover, ikke bliver mindre pres på vores fiskevande.

sølvblanke fede fjordfisk, det er hvad vi alle ønsker os af fremtiden

Reklamer

Fjorden 2 dage senere!

2 dage senere var den så gal igen. Netop som jeg ankom til pladsen, sejlede den lille jolle ind på det lave vand og en bøje fløj udenbords. Nu måtte det være nok! Fiskerikontrollen blev ringet op, efter lidt insisterende argumentation, blev jeg stillet om til et par kontroløre der var på landevejen, de fik så en beskrivelse af hvad jeg kunne stå og være vidne til.
Et par timer senere blev jeg så ringet op, det viste sig at være fiskerikontrollen der havde taget min anmeldelse alvorligt og netop var igang med at bjerge et ulovligt placeret redskab, de ville lige høre nærmere om der var andre steder i området der var værd at kigge efter i sømmene, og det var der… hvad de endte med at hive op ad vandet ved jeg ikke, men hvis de bare er rendt ind i halvt så mange ulovlige garn som jeg er de sidste par uger, så har de haft rigeligt at se til og som fiskerikontrollen så rigtigt sagde i telefonen så var det jo en sjælden smuk aften, så mon ikke alle garnpiraterne var på vej på vandet nu her hvor lyset begyndte at svinde.
Stor ros stil fiskerikontrollen for at reagere på min anmeldelse, nu skal vi bare ha politikkerne på banen så alle fjorde (flaskehalse) kan blive garnfri zoner
Fiskekontrollen kan fanges på følgende telefonnummer døgnet rundt 72 18 56 09 eller i dagtiden på 72 18 56 00.

Husk at indrapportere ulovlige garn til Fiskerikontrollen  og på
http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/

Nogle sætter ulovlige garn, fordi de ikke har sat sig ind i reglerne, mens andre bevidst overtræder dem. Reglerne om garnfiskeri kan læses på www.fd.fvm.dk.

Lad os få stoppet al garnfiskeri i de danske fjorde og skabe et mekka for fiskere fra ind og udland. der ligger og gemmer sig mange uudnyttet indtjeningsmuligheder i det rekreative fiskeri, på Fyn har en investering på 4 millioner skabt en omsætning på 38 millioner, tænk hvad det kunne blive til på landsplan. Men det kræver en satsning og handling fra lokalpolitikkerne NU!!

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Den dag fjorden var fyldt med garn

Netop hjemvendt fra hvad der skulle have været en fisketur i fjorden, sidder jeg og undre mig over tingenes tilstand rundt om på de danske fjorde og kyster. Det er efterhånden ikke nogen nyhed, når der bliver skrevet om fundne garn i åer og fredningsbælter.
Når man så tænker på hvor mange åer og smalle passager i fjordene der er som det er svært at holde opsyn med, så kunne man godt blive lidt bekymret.

Garnfisker i gang med at sætte et af mange garn 30-40 meter fra land

For mindre end en uge siden, besøgte jeg for første gang siden isen brød, en af mine pladser i bunden af Roskilde fjord. Jeg har før oplevet garn-pirater spærre området af i umarkeret garn, deres teknik er ganske smart først placere de deres ulovlige garn fra land og ud, ingen kugler eller bøjer kun lidt små grågrønne flydere der lige kan holde garnet oppe og som er umulige at se hvis man ikke ved de er der, når så det hele er pakket ind i garn sætter de deres 3 lovlige garn lige på den rigtige side af fredningen, så hvis kontrollen en sjælden gang kommer forbi, kan de retter deres fokus på dem, i stedet for at kigge efter ulovlige garn.
Da jeg ankom til pladsen kunne jeg se en båd ligge og rode rundt inde i fredningen, efter et par minutter begynder han at slå i vandet med sin åre. Det gjorde han så de næste 10-15 minutter forskellige steder inde i fredningen, så begynder han at rode rundt i vandet med en bådshage og op kom der et garn. Hvor mange havørreder der sad i ved jeg ikke, men der sad nogle stykker i det første garn. Det viste sig han havde 3 garn placeret i indløbet til åen som alle var fyldt med lange sorte fisk. Han forsatte med den samme procedure, han bjergede ikke garnene, han rensede dem for fisk, hvorefter han lod dem stå så de kunne fiske videre. Så sejlede en ned mod mig. Her havde han åbenbart også plantet uafmærke garn, med ca 100 meters afstand mellem garnene havde han lukket kysten af. 7 garn senere sejlede han med båden fyldt med garn og fisk til bage til de 3 garn i åmundingen, lidt mere plasken med årene og de sidste garn blev hevet op og han tøffede videre ned af kysten i sin lille blå jolle der lå lavt og tungt i vandet.
I går oplevede jeg det så igen og i stedet for at få mit gode forårshumør ødelagt ved at glo på massakren så kørete jeg videre. På vej over fjorden ved Frederiksund kunne jeg så se en anden båd godt i gang med at plastre det lave vand mellem tandstumperne og broen ind i garn. Men der måtte da være steder uden garn tænkte jeg og 20 min senere stod jeg ved kysten igen, men men men også her stod garnene tæt.

Det bliver lagt enorme kræfter i naturgenoprettelse og der er rigtig mange entusiastiske frivillige medlemmer af sportsfiskeforeninger landet over, der i samarbejde med kommunerne, bruger meget energi i deres fritid på, at netop deres lokalområdes åer bliver små naturperler med gode gydebanker og frie passager, så Danmarks sportsfisk nummer ET – havørreden, har mulighed for at vandre langt op i åerne og reproducere sig. Det er endda med stor succes, flere og flere vandløb bliver så rene at livet og fiskene vender tilbage til dem.
Landmændene er blevet pålagt at der skal være en korridor fra deres opdyrket arealer til vandløbene på 10 meter, og selv om den gang på gang er blevet lempet, er der også en vandmiljøplan hvis formål er at begrænse brugen af kunstgødning og de sprøjtegifte som landbruget tilføre vores natur.
Med andre ord kan man vel sige, at der er kommet fokus på de værdier som naturen kan give det Danske folk. Det er “gratis” velfærd, og derfor er der fra politisk side, også er en velvillighed til at genoprette fortidens sønder.
Havørred Fyn har efterhånden i mange år, arbejdet for at forbedre fisketurismen og derved skabe et bedre fiskeri som skal munde ud i flere jobs. Det er lykkedes, men målet er stadig langt fra nået, undersøgelser har vist sig at det potentiale der ligger i lystfisker-turismen er langt større end hidtil antaget.
Andre lande har for længst indset, at der er langt større økonomisk gevinst ved lystfisker-turismen, end det kommercielle erhvervs og fritidsfiskeri vi kender i dag. Forgangs lande som Canada har bevist, at hvis der bliver lagt fokus på de oplevelser som turisterne skal have, altså fleks på klingen og en storslået naturoplevelse, ja så kommer de igen, og de tager flere fisketurister med. Det har betydet at de nu tager sportsfiskeriet alvorligt og samarbejder tæt med de forskellige sportsfiske-organisationer der er, så alle geografiske områder bliver dækket. Det har skabt en dybere indsigt i fiskebestandenes trivsel og vandring, samt hvor meget pres der er på fiskebestandene, i forhold til hvad de kan tåle. Det har skabt et bæredygtigt og for statskassen indbringende fiskeri.
For at opretholde justits ved vandene er der oprettet en meget effektiv kontrolenhed, der har samme status som politiet, de opretholder ro og orden i naturen og sørger for at reglerne bliver overholdt og at der ellers er ordnet forhold, for eks. så bliver der holdt øje med rastepladser og hvis skraldespande trænger til at blive tømt så bliver det meldt til de rette instanser. selv om de varetager flere funktioner er de er ikke til at spøge med, konsekvenserne ved at blive taget i ulovligt fiskeri er store, alt grej korfeskeres og dertil kommer en bøde af anselig størrelse, sidste år fik en mand fra Van Couver en bøde på 6000$ for at fiske efter stør uden at havde løst fisketegn til størfiskeri i Fraiser river. udlændinge kan blive idømt karantæne fra at dyrke sportsfiskeri i de canadiske vande, i op til flere år. Den store synlighed der er på kontrollen, gør at det ikke er mange der prøver lykken med ulovligheder.
Den ligger lige til højrebenet, med over 200.000 lystfiskere (der har løst fisketegn 2011) og  mere end 7000 km kystrækning hvoraf mange af dem er potentielle havørredkyster, så skal der bare noget mere politisk fokus på emnet, På Fyn er Venstremanden Jakob Ellermann-Jensen gået ind i sagen og man kan jo håbe at andre politikere der vil fremstå ansvarlige, også er villige til at tage denne debat op på et højere niveau. Det er sikkert at den manglende moral og tendens til hurtig profit der hersker rundt om i de små havne, ikke gør antallet af garnpirater mindre, snare tværtimod. Risikoen for at blive taget er ikke stor set i forholdet til konsekvenserne.
Når resultatet ikke står mål med den energi som lystfiskerne ligger i genopretningen af ørredbestanden, så vil det frivillige arbejde stoppe. Så længe vi magtesløst må se på at “flaskehalse” på havørredens trækruter, bliver broderet ind i garn og ruser vil nok så meget hårdt arbejde kun kunne ses på garnpiraternes tykke tegnedreng og store 4 hjuls strækker.
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Det handler om omstilling og indstilling i hele dit fiskeliv

Fiskeri er mange ting og det handler om mange ting, for nogen alt. Hvad det gir os, er forskelligt og hvad vi ligger i det, er sjældent det samme. Man møder ofte folk der har fisket, men er stoppet fordi de aldrig fangede noget, nogen er forsat, men fisker kun fordi de kan lide det sociale aspekt ved fiskeriet, hvis det ikke havde været på pilsen, hyggen, bålet og kammeratskabet så havde de siddet hjemme i stuen, det er dem vi kalder lystfiskere.

En forårsdag i starten af 80erne fangede jeg en lille havørred under torskefiskeri på sundet, det blev startskuddet på et fiskeliv fyldt med jagten på blanke kystørreder, andre arter er også blevet jagtet og selv om de er kommet på land i drømmestørrelse, så er jeg endt ved havørreden gang på gang!

Som fisker gennemgår vi flere stadier igennem vores fiskeliv, uanset om man starter fiskeriet i ens barndom eller senere i livet er det første der er vigtigt for at holde gejsten, jævnlig aktion og flex på klingen. Mange er startet, lige som mig, med kutterture på havet efter sild og torsk, fladfisk fra molen og skaller i branddammen. Sikre steder for at få den spænding, der holder en til ilden. Nogen fiskere kommer aldrig videre herfra, deres fascination af det at fange mange fisk, bliver en besættelse og de begynder at udvikle og forfine deres teknikker, så de er sikret de altid kan sige, at det var dem der fangede mest. Typisk så ser man dem på en af landets fiskekuttere, gå rundt og tjekke kurve ud og hvis de møder en ligesindet konkurrent, kan det slå gnister. Et er sikkert og det er at krogene vil blive skærpet og undskyldningerne for ikke at være nummer et fundet frem.
Heldigvis kommer de fleste videre herfra, hvis det altså lykkedes at fange de mange fisk, men på et tidspunkt så bliver det lidt kedeligt og trivielt at hive fisk op i mængder. Det kan også være at man har en oplevelse med en lidt større fisk der får hjertet til at pumpe, skallen som sidder på ens krog bliver taget af en gedde, en stor torsk der tager en sild på sildeforfanget, oplevelser der kan sende os videre i vores fiskeliv. pludselig er vi på jagt efter storfisken, rekordjagt er ubønhørligt, når man har fanget en personlig rekord finder man ud af at andre jo også fanger store fisk og måske, en der var meget større end den man selv lige har fanget, så må man jo ud og slå sin egen og deres rekord igen. når man så har fanget den store fisk, så er der jo lige en anden fiskeart som der skal prøves kræfter med og så skal man hele ræset igennem igen.
Mange forskellige fiskearter og år senere kan man så nå til næste stadie, man oplever en form for mæthed, føler sig lidt fisketræt, pludselig er man taget på ferie uden fiskestangen… men bare rolig, trængen skal nok komme tilbage, jagtinstinktet sidder nu så dybt forankret i dig, at bare den mindste gnist, får dig til længes efter suget, når en fisk hugger, flådet dykker, bidmelderen skriger… du er selv blevet fanget.
Når du så står der ved vandet igen, så kan du mærke en underlig fornæmmelse af ro, du har jo fanget mange og sikkert også store fisk, du fisker og fisker, men der mangler noget. Verden er stor og der er mange drømmefisk derude, så alt efter hvad der gir det hjemlige kick, den store gedde, store torsk på det gule rev eller sundet, trollinglaks i østersøen, tørfluefiskeri i en lille jysk å, eller laksefluefiskeri i en stor jysk å. så må det prøves i større skala, opsparingen og feriedagene bliver nu brugt ude i verden, og du prøver krafter med mange store og stærke fisk, jagten på den store drømmefisk er kommet tilbage.

På min rejse igennem Canada's Rocky mountain fandt jeg mig selv langs med Clearwater River, fluestangen blev spændt for med store flotte kongelaks, en drøm som fisk og fri fødte i midten af 80erne efter en forside med store røde kongelaks!

Mange rejser, drømmefisk og penge senere vågner man så op igen, der var ikke den store forskel på jagten, jo fisken, fighten, landet og maden var anderledes men det var nu ikke meget anderledes end det man forlod herhjemme, man blev ikke lykkeligere men fattigere.
Så lander man i endnu et stadie af ens fiskeliv, been there done that! nu nyder man bare at være ude, det er ligegyldigt om forholdene er perfekte, man skal bare af sted, den friske luft, roen tankerne, kammeraterne er hvad der betyder noget nu, fiskene er altid velkomne, men det er ikke længere dem der driver værket, og dog, for det er stadig suget og drømmen om dommedagsfisken der kommer til én når man lever den ultimative fiskedrøm. Rejserne får også en anden agenda, de rigtige fisk i de rigtige lande, smukke steder, men selv om fiskene er stærkere så er der intet som de fisk derhjemme. Så er man tilbage ved starten igen med en lille ændring, nu vil man ikke bare fange fisk, det er selvfølgelig fedt at der indimellem er en stor fisk på krogen, men det er ikke det vigtigste, nu er det bare det at være derude ved vandet.
på det her stadie opdager man, at grundlæggende er det ens egen indstilling, der afgør succes i livet og på fisketuren.

Tænk positivt, det giver flere fisk!
Rune Westphal
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com