Fangstrapporter

 Fangst Rapporter for 2012

En sidste chance

så længe fluen er i vandet er der chance for det forjættet hug, i dag var jeg på vej mod kaffen og sofaen, men heldigvis gav jeg revet et ekstra skud og det endte ud i 30 minutters havørredbonanza

Det så ellers lovende ud da jeg steg ud af bilen, bølgerne kom væltende ind fra kattegat, men blev stoppet af bølgebryderne så jeg kunne gå lidt i læ, men stadig fiske i det oprørte vand. Hele strækket blev fisket af, men hvis der var fisk så var jeg ikke dygtig nok til at få den til at hugge. Jeg besluttede at stoppe fiskeriet her og forsøge mig i fjorden på vej hjem.
En fisker var igang med at pakke grej ud da jeg landede på parkeringspladsen, og jeg kunne se to fiskere mere ude på revet, hmmm måske skulle jeg smutte hjem i stedet og få klaret nogle hængepartier i stedet… no way nu var jeg her jo så hurtigt fik jeg grejet på, og afsted ud mod badekarrene på den anden side af revet. De 2 fiskere der havde stået på revet var ved at pakke sammen kunne jeg se og de kom mig i møde med grej og en plastpose. De fortalte stolt om formiddagens fiskeri, en fin fisk på 48 cm og 2 undermålere var det blevet til og så endda på et fint hjemmelavet blink.
Nu da revet var frit kunne jeg jo lige så godt give det et skud, og så fiske badekarrene af bagefter. revet blev fisket af et par gange med lidt forskellige fluer, men intet skete. så fiskede jeg badekarrene af men stadig intet. Jeg begyndte at tænke på en kop eftermiddagskaffe hjemme i sofaen, og spolede linen tilbage på hjulet og gik mod land.

51 cm smuk sølv

Da jeg lidt efter gik forbi det store rev, var der alligevel noget der trak i mig, jeg kunne jo lige så godt gi det en sidste chance, kaffen løb jo ingen vegne. Forsigtigt gik jeg ud i vandet imens jeg trak skydehovedet af hjulet, og der 12-13 meter foran mig, viste en fisk sin hale i overfladen, sekundet senere landede min flue hvor fisken havde vist sig. uden betænkning tog fisken min flue i en vending, tilslag og fisken gik i luften. Det blev startskuddet på en super fight, det lave vand fik fisken til at gå totalt amok og det ene spring blev efterfulgt efter det andet, korte eksplosive udløb blev afsluttet med maner i et akrobatisk spring, men for hvert spring sev kræfterne ud af muskelbundtet og tilsidst kunne jeg kane fisken op på det tørlagte stenrev.
Et stykke tretårnet sølv på 51 cm havde bevist at der ikke skal mere end et kast til at ændre alt.
5 minutter senere viste en fisk sig i overfladen 30 meter fra land og den røbede at en større flok fisk havde indtaget den yderste del af revet, på vej ud på revet blev der fisket af men der skete intet, først da jeg lagde et langt kast ud over revet faldt hugget.

"Bruno" har de sidste par dage vist sig særdeles effektiv til sky og selektive fisk

På max linelængde forgreb en fin 45 cm fisk sig på min flue “Bruno” (en fætter til Magnus) kastet efter var der kontakt igen og kastet efter det. en flok havørreder havde parkeret sig på revet og de næste 15-20 min havde jeg god underholdning.
6 fisk i hånden blev det til hvoraf de 4 holdt målet, to stykker kom med hjem, et par fisk blev mistet men sådan skal det vist være.
jeg var pænt tilfreds over at jeg ikke bare gav op og tog hjem og drak kaffe.

En spinne fisker måtte se til mens jeg stod og fangede den ene ørred efter den anden, selv om han fiskede med bombada og flue kunne han ikke fange fiskene, først da han fik en "Brunoflue" fik han fleks på klingen, men desværre mistede han begge de fisk han havde kontakt med.

___________________________________________________________________________________

Tilbage på revet

Sidst på eftermiddagen landede jeg på en af mine gamle toppladser, efter mere end 10 års fravær var det nu dejligt at kigge ned på det store fine stenrev, som igennem de første 20 år af mit kystfiskerliv, var min foretrukne plads, men den øgede mængde kystfiskere som havde indtaget revet efter skriverier i den kulørte fiskepresse, havde fået mig til at kigge mig om efter pladser hvor jeg kunne gå mere for mig selv.
I dag var jeg så tilbage, jeg var endda alene og havde hele revet for mig selv. Rigtig mange minder kom til mig mens jeg gik ned af den noget usikre trappe.. de 84 trin var der stadig, som de havde været det for mange år siden dengang trappen lige var blevet bygget. -var fiskene der også, lige som dengang.
Tiden ændre mange ting også revet, dengang bestod det mest af muslinger og sten, i dag var muslingerne forsvundet, men der var kommet rigtig mange sten til og revet var blevet noget længere end jeg husker det.

nogen gange betyder en fisk bare mere, og den her er en af dem, efter mange år væk fra revet hvor jeg fangede min første kystørred, var det smukt at komme tilbage og fange endnu en. Havørred-fiskeri er noget spøjst noget, lige så meget vi glæder os til næste tur, fisk, lige så stor betydning har alle de minder om små og store havørreder, der er kommet på land igennem tiderne

Der skulle ikke gå mere end 15 minutter for min lille “Pattegris” fik overlistet en fisk, hugget var hårdt og bestemt, 25 meter ude viste en fin fisk sig på den blanke overflade, uden synderligt meget ballade fik jeg fightet fisken træt og lidt efter kunne jeg trække en smuk trind havørred op på det tørlagte stenrev. super så var aftensmaden reddet. resten af revet blev fisket af, en fisk sprang fri af vandet 20 meter fra mig men den var ligeglad med min flue. ved anden affiskning huggede endnu en fisk, denne gang var det en lille undermåler, som hurtigt fik sin frihed igen.
Da jeg gik tilbage mod bilen kom så alle de fiskere jeg havde regnet med ville stå på revet, en fiskeklub fra København havde arrangeret fyraftensfiskeri og mens jeg gik op ad de 84 trin, kunne jeg se 8 mand fordele sig ud over hvad der engang var “mit hemmelige rev”

AC fighter en målsfisk i solens første stråler en aprilmorgen i 1988, dengang var der ikke mange der kendte til revet ved Hald strand, i dag er det måske den plads der trækker flest lystfiskere til, dog ikke uden grund fiskene er der nemlig stadig

____________________________________________________________________________________

Allan med sin første fynske havørred over målet

Seatrout Open 2012

Klokken var var ikke mange da ringeuret kaldte til fisketur, som altid var vi kommet for sent i seng, når man alt for sjældent ser gamle fiskekammerater, så er der jo mange fiskehistorier at fortælle og selv om vi havde besluttet at det ikke skulle blive over midnat så var den det vist alligevel inden vi fandt vores soveposer. men op kom vi og efter en sort kop kaffe og lidt morgenmad sad jeg i bilen sammen med Allan på vej mod en af Fyns mange fiskepladser. drømmen om den store vinderfisk spøgte og det var ikke optimisme der manglede denne tidlige morgen mens vi kørte mod dagens første fiskeplads.
Bilen fik lov at bestemme og ad den drejede vest over så betød det at der ville blive kørt lidt kilometer før vi var ved vandet, første plads var helt forkert så efter kort tids fiskeri kørte vi videre. Så havnede vi på Helnæs, det så straks bedre ud men som forventet var der godt besøgt, vi fik dog hurtigt kontakt til fisk først smed Allan en fin fisk og kort efter havde jeg et forsigtigt hug som dog ikke blev til mere, da der kom flere fiskere til, besluttede vi os for at drage videre nord på.

Trøstefisken som huggede, mens jeg havde ryggen til vandet og var på vej på land. Et godt bevis på at der altid er chance for fisk når fluen er i vandet

næste plads vi mødte på vejen var Torø  en lækker plads og vi fandt hurtigt et par små rev som vi havde for os selv. vinden havde flovet af og der var kun små krusninger på overfladen, men vandet virkede rigtigt fint og der var et mylder af tanglopper i vandet, efter et par flueskift kom der en kobberbasse på og det hjalp, helt inden mellem blæretangen tog en rigtig god fisk fluen, jeg var desværre mere overbevist om at det var tangen jeg havde fat i så i stedet for et tilslag løftede jeg stangen alt for roligt og den 60 cm fisk der var for enden af forfanget, blev aldrig kroget og efter lidt overfladebalade spyttede den fluen og svømmede sin vej….. AAARGH sådan noget p.. den var sgu svær at sluge, hvor dumt er det lige at smide gode fisk når man er i konkurrence..
Jeg gik og bandende over mig selv og havde svært ved at ryste den tabte fisk af mig, så jeg besluttede mig for at gå på land, fluen blev lagt ud og mens jeg gik mod land, kørte jeg linen på hjulet, pludselig hang min flue fast igen og i irritation rykkede jeg hårdt for at få fluen fri, men tangbusken rykkede igen og en lille fin havørred væltede rundt i overfladen. Det fik mine tanker tilbage på rette spor og med sikker hånd blev fisken fightet på land. 43 cm (41,5 i GoFi) målte jeg den til, fint så var jeg med i lodtrækningen om turen til Grønland, det giver altid en vis ro at havde fanget en “lodtrækningsfisk” så kan man fokusere på at fiske efter den store.

En fisk viste sig i overfladen, hurtigt blev fluen lagt ud, og øjeblikket efter huggede den Allans "kobberbasse"

Nu skulle Allan bare på tavlen.
op ad formiddagen forsvandt vinden helt og vi besluttede for at køre til Odense med min fisk, så kunne vi proviantere undervejs og komme tilbage til aftenfiskeriet.
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage ved revet vinden var stadig væk, men en prognose fra DMI spåede at der ville komme en frisk vind fra nordvest.
Imens vi ventede på vinden gik vi og kiggede efter fisk og helt inden i bunden af badekaret viste en fisk sin rygfinne på den blanke overflade, Allan sendte sin flue afsted og kort efter stod han med flex på klingen, det var desværre en lille fætter som blev sendt tilbage med ordre om noget større.
Ude fra vest kom nogle sorte skyer drivende og kort efter stod vi i en stor haglbyge, på bagkanten af bygen kunne vi se vinden komme og vi gjorde os klar til at indtage revet i håb om at fiskene ville blive mere medgørlige.

April vejr i fuld flor, sol afløst af haglbyger

bølgerne rejste sig hurtigt og der kom rigtig gang i vandet. Da solen hang en hånds-bredde over horisonten, huggede den første fisk langt ude i kastet. En fin trind fisk på 45 cm fyrede den af med en masse spring før den havnede på land. længere nede af kysten kunne jeg se Allan stå og bakse med en fisk. jeg gik tilbage til revet. Solen var ved at synke i havet og mens jeg stod og nød synet huggede en fisk hårdt, igen var det en fisk i god kondition, nogle gode udløb og et par spring senere var den også klar til landgang.

Allan med 2 smukke Fyn-ørreder på 46 og 48 cm

Flere fisk huggede men blev mistet, Allan kom daskende op ad kysten, på afstand kunne jeg se at han havde sølvtøj i hånden, enten var det en stor eller også var det et par fine fisk. det var “desværre” det sidste, men det var et par smukke fisk igen i super kondi og bedst var det jo at nu var vi begge på tavlen og vi kunne nu se os om efter den store blanke vinderfisk.

Lørdagen og søndagen blev brugt på storørred jagt, men vi rendte desværre ikke ind i den, det blev til lidt flere små fisk, men vi oplevede ikke det bonanza fiskeri vi havde håbet på.

Torø byder på mange lækre pladser, vi fandt fiskene lige syd for selve øen

______________________________________________________________________________________

Rav i den…Snevejr og fisk
Fredagen var lang og træls, det var svært at finde fiskbart vand, østenvinden havde lagt et brunt tæppe inden under land og et stykke ud. Den hårde vind som nu kørte rundt holdt vandet i bevægelse, så det gik langsomt med at klare op.
Sidst på dagen fandt jeg endelig noget vand med 30-40 centimeters sigt, men der var ikke nogle fisk hjemme, på vej tilbage mod bilen var der noget der fangede mit blik længere henne ad stranden, hvad der lignede et efterårsblad, lå og lyste op blandt stenene et stykke foran mig, jeg holdt blikket på det og da jeg trådte hen over det gik det op for mig at det ikke var et blad, men en smuk gedigen klump rav, som havet havde skyllet op. Selv om det ikke var af sølv, så fik jeg alligevel høstet lidt fra havets skatkammer på denne regnvåde Langfredag.
Lørdag formiddag stod jeg så atter på kysten, vinden havde fundet sig tilrette og blæste hårdt og råkoldt ned fra nord, med sig tog den en flok snebyger og April viste endnu en gang at hun ikke er til at blive klog på.

flammen virker altid godt i snevejr hvilket jeg fik bevis for endnu en gang i dag.

Mens snebygerne drev nedover kysten begyndte jeg at fiske revet af, først fra kanterne og så udover selve revet. Det var først på bagkanten af revet der skete noget, jeg havde netop givet vejret skylden for at der ikke var nogen hjemme, da en fisk forsigtigt trak i fluen og vækkede mig, tempoet blev sat op hvilket fik fisken til at hugge mere resolut. Uden alt for meget ballade blev fisken fightet og kort efter kunne jeg kane en fin 56 cm havørred på land.
pludselig var der fisk på pladsen et par fisk viste sig i overfladen, men selv om jeg prøvede alle de frække moves og var flueæsken igennem virkede de ikke interesseret i mit forehavende og selv om jeg så flere fisk den næste halve time havde jeg kun et enkelt forsigtigt hug mere.
Det endte med at jeg måtte indse at det jeg havde gang i ikke virkede og da jeg var blevet godt sulten så besluttede jeg mig for at komme tilbage til senere på eftermiddagen.
3 timer senere stod jeg der igen, for enden af forfanget hang min gamle mønzonker, vandet var steget yderligere og var næste 80 cm over normalen, det besværliggjorde  turen på revet og jeg startede fiskeriet fra land for at fiske kanterne af først, jeg har før oplevet godt fiskeri på netop den her plads i meget høj vandstand.

En stor nedgænger er ved at være klar til afkrogning

I første rigtige kast ud over revet, blev min zonker taget, yderst i kastet, en stor fisk væltede rundt, lidt efter blev den doven tung og jeg blev lidt mistænkelig om det nu var en nedgænger, jeg øgede presset en smule hvilket ofte får fisken til at vise kulør, en blank fisk vil ofte springe når den presses til det, hvor en nedgænger bare vil ryste på hovedet og ellers følge pænt med, den gjorde det sidste og mine anelser blev bekræftet, en stor slank fisk kom svømmende ind til mig, lidt efter kunne jeg afkroge en ca 65 cm slank havørred.
Kastet efter var den gal igen igen helt ude i kastet huggede en fisk, denne gang var det en lille ilter fætter på 42-43 cm den blev hurtigt bragt til afkrogning, mine tanker var sporet ind på en stor flok havbasser lige ude foran mig og nu skulle der bare fanges fisk… men nej som så mange gange før, så kan man ikke regne med havørreder og selv om jeg fiskede revet af og naborevene så mærkede jeg ikke andet end et enkelt svagt træk i linen en halv time før at mørket stoppede mit fiskeri.

Sted: Møn  RBL
Dato: 7-4-2012
Vandstand: Høj 60 – 80 cm stærkt stigende
Vind: kuling fra nord
Vejr: drivende skyer med snebyger
Temp: luft 3gr vand 3,5
Flue: Flammen og Sort Mønzonker
Fangst: 2 blanke på 56 cm og 42cm. en nedgænger på 65cm yderligere 2 hug

_________________________________________________________________________________

 Endelig var jeg tilbage på min elskede ø Møn. Sent torsdag aften landede jeg og jeg nåede lige en time i skumringen dog uden at det gav noget.
Tidligt fredag morgen stod jeg så klar igen, og i de første solstråler faldt turens første hug, nogle sløve rusk røbede at det nok ikke var en fisk i topform og kort efter kunne jeg afkroge og genudsætte en halvmeters slipsefisk, kort efter var den gal igen, men krogen havde ikke fået ordentligt fat, så den stak af.
Efter lidt fluebinding og en middagslur var jeg tilbage på kysten, et par rev blev affisket uden der var tegn på liv, vinden piskede overfladen hvid og heldigvis kom den så jeg kunne udnytte alt dens kraft hvilket gav nogle lækre lange kast.

Solnedgang, bål og sølvtøj, endnu et godt minde fra en af østersøens mange perlepladser

Helt ude for enden af “Bananen” huggede en fisk hårdt på min nye farvoritflue “spøgelset” det var måske ikke den største fisk, men det gav sig ikke uden kamp og af en fisk på 45 cm så var det ikke så ringe endda, jeg har oplevet 2 kilos der har kæmpet langt ringere. Det viste sig da også da jeg fik den i hånden at det var en rigitg østersøbombe, dog ikke så lang men lang nok til at havne i rygeovnen et par timer senere.

Sted: Møn “Bananen” og RBL
Dato: 30-3-2012
Vandstand: Høj 10 – 20 cm svagt stigende Vind: kuling fra nordvest
Vejr: Høj sol Temp: luft 10gr vand 5
Flue: A Perfect Ghost-Shrimp (Spøgelset)
Fangst: et stk slips 50 cm og en smuk trind 45 cms

Så er der aftensmad🙂 findes der noget bedre end en nyfanget fisk direkte fra rygeovnen.. nej vel

________________________________________________________________________________

Klokken var lidt over 3 om eftermiddagen da jeg landede på pladsen, 3 hollændere var kommet mig i forkøbet, men var ved at pakke sammen, de havde hverken set eller mærket noget og var i det hele taget noget desillusioneret over, at de ikke havde haft nogen succes de 4 dage de havde været her. jeg prøvede på bedste vis at hjælpe dem med et par kystpladser i nærheden, som der havde fisket godt de sidste par dage, det hjalp lidt på deres humør og de kørte videre med genvunden tro på at det nok skulle lykkedes.
Vinde piskede ind fra nordvest og store bølger hamrede ind over revet længere ude i fjorden.

En smuk og blæsende dag blev endnu smukkere.
Det er ikke den største havørred jeg har fanget, men bestemt en af de smukkeste

Det så godt ud og jeg troede virkelig på det, bagsiden af revet var fiskbar og forholdene var virkelig til store fisk, store bølger, let uklart vandt, en let indadgående strøm og høj vandstand, altså hvad der i min bog er optimale forhold, men viste fiskene det også. Bagkanten af revet gav intet og langsomt fiskede jeg mig ind i bugten, det store kar med stenene var lidt besværlig at vade i, i det høje vand, men jeg fandt vejen ud så jeg kunne fisken renden mellem de store sten ordentligt af, og det var her det skete…
Lige der på indersiden af den store sten blev min store hvide rejeflue stoppet, ikke noget smånapperi eller forsigtighed her, nej hårdt og tungt, og da jeg løftede stangen troede jeg et kort sekund at det var stenen jeg havde fat i, men kun et splitsekund, for pludselig hang en stor havørred i luften. Den syntes så absolut ikke at det var fedt at den var blevet franarret sin rejemad, for da den igen havde vand omkring sig satte den kurs mod dybere vand og for første gang i lang tid måtte min bagline på arbejde. På al for stor afstand parkerede fisken sig ved bunden og i et stykke stid stod den bare der og var ikke til at rokke ud af stedet, kun de dybe stød fra halens arbejde i strømmen fortalte mig at der stadig var liv i den anden enden, med et forsvandt presset fra linen og et kort øjeblik troede jeg at fisken havde vundet sin frihed. Baglinen blev kørt tilbage på hjulet i rekordfart og i samme øjeblik der var kontakt igen, kastede fisken sig fri af vandet igen. Havørreden havde skiftet taktik igen, hidsige rusk og en masse balade i overfladen fulgte, og med et satte den i et nyt hidsigt udløb ud mellem de store sten, men jeg var forberedt og jeg havde flyttet mig til en position hvor jeg uden problemer kunne hjælpe linen over stenen. Nu kunne jeg begynde at styre fisken og med et let pres fulgte den med ned ad kysten, væk fra det store stenede område, fisken prøvede at svømme ind mod mig igen, løsline er altid noget skidt, men der er ikke så meget at gøre andet end at håbe at krogholdet er iorden, og det var det, nu havde jeg fisken på kort line for første gang og hvilken fisk, mine knæ begyndte at ryste, det var jo en drømmefisk der havde taget min flue, nu skulle den på land, fisken begyndte at vise haleror, men den havde stadig lidt kræfter i behold, nogle korte tunge udløb og et halvt spring senere var den klar, bølgerne hjalp den ind over de første sten men på bagsiden var et lille kar hvor den kom på højkant igen, det lave vand fik den til at gå i panik og med en sidste kraftanstrengelse piskede den over stenene på det lave vand og ind mellem nogle sten lidt længerne ude, en blæretangsbusk fik fat i mit forfang og mine, i forvejen synderflosset nerver hang nu i en tynd tråd, til alt held trak fisken til den rigtige siden og min line kom fri igen. Anden gang fisken blev grebet af brændingen kæntrede den som den skulle og med et lidt tungere pres end første gang blev den liggende på siden og da næste bølge rullende op på stranden, trak den, den smukkeste blanke drømmefisk med op mellem stenene. Jubelbrølet kunne jeg ikke holde tilbage da jeg i triumf løftede denne fuldendte drømmeørred det sidste stykke ind på land.

Den perfekte Fisk, der vidste at forholdene var perfekte til store fisk
77 cm og 6 kilo

Sted: Fjorden
Dato: 19-3-2012
Vandstand: Høj 30 – 40 cm svagt stigende
Vind: kuling fra nordvest
Vejr: Høj sol
Temp: luft 8gr vand 5
Flue:  A Perfect Ghost-Shrimp

Fluer med gummiben kan være et helvedet at binde,men det betaler sig. Jeg tror på at store fisk godt kan lide en ordentlig mundfuld og lige netop gummibenene giver en dejlig stor fylde i vandet.

_________________________________________________________________________________

Søndag eftermiddag fik jeg passet et par timers fiskeri ind i et ellers tight program, forholdene havde ændret sig totalt ingen vind og en meget lavvandet kyst mødte mig. jeg begyndt at fiske badekarene af på vej ud mod det store rev. Et stykke ned af kysten røbede en fisk sig ude på den anden side af 3. revle. hurtigt fiskede jeg mig derned af, fisken viste sig flere gange i overfladen, nu galt det bare om at komme ttæ på fisken fra den rigtige side.
Med vandet godt oppe over balgehøjde, fik jeg lagt fluen ud i området hvor fisken svømmede rundt, og efter et par indtag faldt hugget, en god fisk havde taget fluen men desværre holdt krogholdet ikke og fisken slap med skrækken, hurtigt blev fluen lagt ud i området igen og minsandten om ikke en ny fisk huggede helt ude i kastet, denne fisk var ikke så lang, men i følge loven lang nok, 43cm tyk sølvtøj måtte lige ind og ha’ fjernet den piercing jeg lige havde givet den.

Sted: Fjorden
Dato: 18-3-2012
Vandstand: lav 30cm under normal, Svag strøm ud
Vind: Ingen vind, senere svag vind fra syd
Vejr: Sol let diset
Temp: luft 10gr vand 5
Flue:  a Perfect ghostshrimp

Smukt forårsvejr og en lille trind forårsfisk, det bliver ikke meget bedre

_________________________________________________________________________________

Lørdag aften var alt sat op til fisk, vind fra det rette hjørne, højvanden og den perfekte kyst men som så mange gange før, så kender havørrederne bare ikke “de perfekte forhold” så efter flere timers ørredjagt måtte vi sande at det nok ikke var i dag det skulle ske.
På vej tilbage til bilen faldt snakken på fisketure hvor hugget var faldet i sidste kast eller på vej tilbage til bilen. og så skete det, lige som vi skulle til at gå væk fra kysten viste en hale sig i overfladen, hurtigt fik jeg lagt fluen (Den lille hvide) ud og hugget faldt øjeblikkeligt, en lille blank undermåler havde hørt vores bøn og vist os at der var fisk på pladsen. Kastet efter var den gal igen og endnu en undermåler var oppe og vende, og så en til  og lidt efter  faldt så endnu et hug, den her gang var det dog ikke en undermåler men en lille tyk fjordfisk på 43cm, den fik også sin frihed. det blev aftens sidste fisk, endnu et bevis på at så længe man er ved kysten er der chance for at få fisk

Sted: Fjorden
Dato: 17-3-2012
Vandstand: Høj 30 – 40 cm over normal stærkt stigende, stærk strøm indad
Vind: let vind fra sydvest
Vejr: skyet
Temp: luft 10gr vand 5
Flue: Den lille hvide

_________________________________________________________________________________

Vinden var temmelig frisk fra vest sladrede vimplen om, da jeg med trætte morgenøjne kiggede ud af vinduet, det fik mig til at vende mig om på den anden side og glide tilbage til en verden hvor alle de fisk der tog min flue blev hængende og ikke en af dem var under målet.

Telefonens larm fik mig tilbage til virkeligheden, min fiskemakker Allan der har status af VIP måtte havde noget vigtigt at fortælle, siden han turde ringe mens han var på arbejde, han risikerede jo at skulle høre om store blanke fisk og det ved alle jo, ikke det fede, hvis man ikke selv har mulighed for at deltage i løjerne.

En lækker lille reje imitation som faldt i havørredernes smag i dag

Men Allan havde vigtige ting at fortælle, han havde netop kørt forbi en af vores hotspots for at tjekke forholdene ud og han kunne melde om klart vand, selv om vinden sendte nogle grumme bølger ind på kysten. Det afgjorde sagen, hurtigt kom jeg ud af fjerene. bilen var pakket og klar, der gik ikke mange øjeblikke før jeg var på vej mod kysten.
Det så sgu godt ud, bølgerne kom dog fra den forkerte side, men det er ingen forhindring når man vil fiske, man lære at tilpasse sig, måske kastene bliver lidt kortere, men hvis man vil fange fisk så kan det betale sig at fiske hvor der er gang i vandet. mens jeg stod og riggede til kom Allan kørende i sin ladvogn han turde ikke gå glip af herlighederne og med et møde der ikke kunne udskydes så havde han presse en time ind til fiskeri.
Fiskene var der som forventet, men de var bare ikke så lette at kroge i de høje bølger, Allan fik en lille undermåler efter 10 minutters fiskeri, lidt efter havde jeg en og sådan forsatte det, men mange af dem blev smidt, kort tid før Allan skulle af sted fik han et lidt tungere hug, en fin fisk kastede sig ud af vandet, efter mange års fiskepause fik Allan feber, der er ikke noget så smukt som når en voksen mand får havørredfeber, den fisk skulle bare i posen lige gyldigt hvad og der var mere dramatik i den fight end i en klassisk Hollywood film, det var lige før det lykkedes for fisken at vinde men efter flere ture rundt om Allan og en tur mellem benene, så endte det lykkeligt og en smuk overspringer på 50 cm og 1,6 kom i det ventende net.

luftakrobatik, det er altid nervepirrende når en god fisk går i luften, men det er nu også fascinerende og en del af gamet

Allan smuttede og jeg havde hele herligheden for mig selv, fiskene huggede forsigtigt eller også var det bare de store bølger der gjorde at kontakten ikke var optimal, for antallet af hug og mistet fisk var alt for højt. Da fiskeriet døde ud havde jeg smidt 10-12 styk, haft mange forsigtige hug og landet 7 fisk hvoraf 5 var over målet, 2 af dem var slipsefisk på 55-60 cm som selvfølgelig fik friheden igen og 3 små grønlændere på 41-43 cm. Et par af de fisk jeg smed, var fine fisk på størrelse med den Allan fik, men dem tager jeg i morgen

Sted: NK
Dato: 15-3-2012
Vandstand: Normal til høj 10cm – 40 stærkt stigende
Vind: frisk vind fra vest
Vejr: skyet
Temp: luft 6gr vand 5
Flue:  “The right choise” og pattegrisen

Findes der noget bedre, et godt hug, en god fight, og sølvskæl på fingrene
At fiske er at leve

———————————————————————————————————————————

Det var endelig blevet varmere i vejret, isen der havde dækket de Danske kyster var endelig væk og solen havde fået så meget magt, at vandtemperaturen var steget fra 1 grad til 5 på få dage. Det havde fået ørrederne til at gå amok og overalt i landet var der meldinger om fine fangster.

-Endelig var der en snært af forår i luften, solens magt fik lufttemperaturen op over 10 grader og vandet kunne jeg måle til næsten 5 grader, fiskene havde også mærket det og de svømmede rundt på det lave og nød at deres spisekammer endelig var vågnet

Sidst på fredagen landede jeg på kysten, alt så godt ud, vinden stod ret ind på kysten, men der var heldigvis ikke ret meget af den. Hurtigt blev grejet pakket ud og afsted gik det ud mod det store lavvandet rev som jeg håbede at solens stråler havde varmet godt op, 20 min senere stod jeg klar og mit nye skydehoved skulle prøves for første gang, linen blev trukket af hjulet og skydehovedet blev lagt ud, hurtigt trak jeg yderligere 10-12 meter runningline af og trak op til første kast, men min flue havde sat sig, men det var ikke i en tang busk, men en lille trind blank ørred der havde taget “den lille Hvide”. Efter lidt luftakrobatik havnede den i min hånd, en måling på stangen viste 44-45 cm. hurtigt blev fluen lagt ud igen, en knude på min nye skydeline gjorde at fluen ikke kom meget længere end første kast. en fisk vendte mindre en 2 meter fra hvor fluen landede og ikke 2 sekunder senere huggede den hårdt.
Jeg var havnet i slaraffenland, ørrederne stod i kø for at komme op og hilse på.
desværre vare drømmefiskeri aldrig evigt og i takt med at vinde lagde sig helt og strømmen flovede af, døde fiskeriet ud.
En enkelt fisk på 45 cm blev slagtet til aftensmad og da jeg hev “motoren” ud af den, var mavesækken totalt udspilet, nysgerrigt blev den tømt ud på en sten og ikke overraskende var det hundestejlere i massevis.
Natten kom med frost og dagen efter var vinden drejet til øst og vinden var bidende kold, vandtemperaturen var faldet til 3 grader og selv om den ene plads efter den anden blev gennemfisket, fandt jeg ikke fiskene igen.

Sted: NF
Dato: 2-3-2012
Vandstand: lavvande -10cm svagt stigende
Vind: svag vind fra Nord som flovede efter kort tids fiskeri
Vejr: Sol og blå himmel
Temp: luft 10gr vand 5
Flue:  “Den lille Hvide”

Marts kan byde på fantastisk fiskeri, for et par år siden løb jeg ind i drømme fiskeri i en lille lavvandet vig der lå op til et stort lavvandet stenrev. selv efter mørket havde lagt sig blev fiskeriet ved og det var i den sorteste martsnat at denne drømmefisk huggede min MønZonker

_____________________________________________________________________________

Solen skinnede og råbte, at nogen skulle komme ud af deres hule og nyde den svage varme som de insisterende stråler afgav, min træng og længsel efter foråret fik mig til at svare.

En af dem vi drømmer om men vi venter på isen bryder og kysten igen kalder

Hurtigt pakkede jeg grejet og satte kursen på kysten. Nattens kulde kunne ses i vandkantens grødis og min tro på at fisk ville svømme rundt i så koldt vand, fik mig til at tvivle på mit forehavende.
Karrene blev fisket systematisk af, revene ligeså, men ingenting skete og jeg kiggede op på solen og tænkte, at selv om den anstrengte sig nok så meget, ville der ikke ske noget i dag. Vandet var simpelthen så koldt, at alt liv var forsvundet. Mine kinder og hænder kunne mærke kulden bide sig fast og jeg besluttede mig for at stoppe. Med rask gang fik jeg pulsen op og hurtigt fik jeg varmen tilbage i kroppen, der var en lille kilometer ned til bilen. Jeg gik og drømte om forårets komme og alle de fantastiske fisketure der lå og ventede. Og så skete det, lige der foran mig 3 meter fra land, lige uden for grødisen vendte en fisk. Havde jeg skræmt den? Fluelinen blev hurtigt hevet af hjulet og få sekunder senere landede min flue hvor fisken havde vist sig, et træk i linen og fisken tog fluen i et plask, fantastisk! den sprang fri af vandet og jeg kunne se  at det ikke var en lang fisk, efter en kort fight kunne jeg kane den op på stranden, en lille tyk vinter ørred omkring målet. Nogen gange er det at være fisker bare en oplevelse og en beskæftigelse på at intet skal tages for givet.

Sted: TVL Sjællands nordkyst
Dato: 4-2-2012
Vandstand: lavvande -10cm stigende
Vind: svag vind fra øst
Vejr: Sol og blå himmel
Temp: luft -2gr vand 0-1
Flue: Pink Honning Gris
Fangst: 1 havørred 39,9 cm

Selv om kulden bider kan man stadig finde sølvblanke overraskelser på den åbne kyst

——————————————————————————————————————————–

Man ved aldrig hvornår det sker, men et er sikkert og det er at det sker! selv på de der råkolde vinterdage er der en chance for at det længe ventet hug indtræffer og den lange vinters mørke bliver glemt for en stund

Kyndelmissen stod for døren og det kunne mærkes i kinderne, termometeret sladrede om at vinteren havde fået overtaget, men det kunne ikke holde mig tilbage. Den blå himmel og den matte vintersol var en smuk baggrund mod de noget falmede grønne bakker der banede vejen ned mod kysten, Det grønne hav kom til syne der hvor bakkerne stoppede, jeg kunne se de svage dønninger rulle ind på den noget forrevne og frosne kyst, det så godt ud og hvis det ikke havde været den første dag i februar så ville min havørredfeber nok være steget et par grader, men kulden der bed i mine fingre fortalte mig at jeg nok skulle være lidt heldig hvis de skulle komme i kontakt med blanke havørredskæl.

is i havstokken

fluelinen blev lagt ud over det engang store mørke badekar, vinterstormene havde gnavet godt af skrænterne bag mig og store mængder af sedimentet havde lagt sig i den ene ende af karet og forkortet mit engang flere hundrede meter lange fiskestræk til knapt 100 meter.
Fiskepasset var ved at være ovre, den store sandflat der markerede afslutningen af karet nærmede sig og så skete det. som altid når man er havnet en stadie af meditation, er det som at blive vækket af en god drøm for at havne i en bedre. tilslaget faldt per refleks og en blank side viste sig 20 meter ude, den var ikke stor men den var der…
Kort efter kunne jeg kane en lille trind vinterhavørred lige over målet op på stranden bag mig.
Vintersølvtøj gir varmen og lige der var det som om at følelsen af foråret ikke var langt væk.

Sted: HH Sjællands Nordkyst
Dato: 1-2-2012
Vandstand: lavvande -25cm stigende
Vind: frisk vind fra øst
Vejr: Sol med få drivende skyer
Temp: luft -2gr vand +2
Flue: Flammen #6
Fangst: 1 havørred 41 cm

—————————————————————————————————————————

Årets første på årets første dag

Årets første fisketur, vinden var let fra sydvest og luften al for varm af årstiden, revet blev fisket af uden nogen form for kontakt, badekarret med mod galjebjerg var også resultatløst. Et par timer var gået og nytårsaftens håndværkere havde forladt mit hoved, jeg overvejede om sofaen ikke var et bedre alternativ resten af dagen, på tilbage langs kysten overbeviste jeg mig selv om at det nok ville være klogt lige at affiske det lille kar ude foran afvandingskanalen!
Et forsigtigt træk i fluelinen fortalte mig at jeg ikke var alene på kysten den dag, så et mere og tilslaget faldt, en blank bredside viste sig i overfladen 20 meter ude, en fin fisk på den rigtige side af målet havde taget min lyserøde pattegris flue fighten var stille og rolig, men da jeg skulle til at kane den op på land slap fluen sit tag… p.. os, fluen blev hurtigt lagt ud i samme område som den første havde hugget, 3 hurtige indtag og en fisk huggede forsigtigt min flue, selvom tilslaget var kontant havde jeg på fornemmelsen at den var skidt kroget og der gik heller ikke mage sekunder før fluen slap sit tag i fisken… et kast mere ud i samme område og der var kontakt med det samme men også denne fisk slap sit tag.
Noget misfornøjet affiskede jeg det lille kar centimeter for centimeter uden flere bud.
Skulle jeg give op og tage hjem, fanme nej jeg fiskede det store rev af, det gav dog intet. Fluen blev skiftet til en pink Honning reje  og så tilbage til det lille kar.
Det var først da jeg var ved at være færdig med karret at der skete noget, denne gang blev min flue taget hårdt og kontant, en rigtig fin blank fisk kastede sig ud af vandet et par gange, efter lidt tovtrækkeri kunne jeg kane en smuk “grønlænder” på 47 cm på land, fluen sat godt plantet i overmunden. Kastet efter var der kontakt igen denne gang en stålblank fisk på 41 cm uden et prik.
Det blev dagens sidste kontakt og jeg kunne tage hjem godt tilfreds med at 2012 var kommet godt i gang.

Sted: NBH – karret ud for afvandingskanalen
Dato 1-1-2012
vandstand: stigende
vind: let vind fra SV
Flue : Honning reje i pink fisket på intermediate line
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

3 thoughts on “Fangstrapporter

  1. Pingback: Dem vi drømmer om på kysten – store havørreder! « Hvor finder du ørreden på kysten?

  2. Pingback: Ikke den største, men en af de smukkeste! | Seatrout flyfisher

  3. Pingback: Rav i den.. snevejr og fisk | Seatrout flyfisher

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s