kystfiskerliv del 2

En ubønhørlig trang til at komme ud hev og sled i mit unge sind, men vinteren havde lukket af for mulighederne, min lille lokale mose hvor jeg normalt fik de værste abstinenser dulmet, var dybfrossen. Sneen lå i store driver over alt, der ville gå mange måneder før jeg igen kunne dyrke noget der lignede fiskeri.

Fisk og Fri har igennem mange år formet og fodret vores drømme.

Fisk og Fri, et nyt moderne og farverigt fiskemagasin, der i modsætning til sportsfiskeren på det tidspunkt, var fyldt med flotte farverige fotos, havde set dagen lys et par år tidligere, det var min redning, eller snare – det tog de værste af mine abstinenser. Alle sider blev gennemlæst og studeret i detaljer, alt hvad der omhandlede kystfiskeri blev læst ekstra grundigt, så jeg kunne alle teorierne og trix,  når det endelig ville blive forår.
En historie om Otto Poulsen der fangede 100 havørreder om året fik mig til at drømme, hvordan var det dog muligt. nogle år senere blev jeg klar over at det krævede tid og viden om fisk og fiskeriet.
imens sneen dalede ned fra himlen sad jeg ved mit skrivebord og kiggede drømmende ud af vinduet, lektierne som skulle laves, skred langsomt fremad, men der kom lidt mere fart på, da de kom til at omhandle fisk i alle afskygninger. Stile om fisketure i alverdens lande, regnestykke blev regnet i kilo fisk, biologi ja gæt selv. drømmen om hive den ene blanke havørred ind efter den anden, havde sat dagsordnen, mit liv var gået i “fisk”.
Julen var kærkommen, ønskesedlen var alenlang og fyldt med fiskegrej i alle udformninger, bøger om fiskeri og et fluebindings-begyndersæt. Jeg måtte ha været et artigt barn, for alle mine ønsker blev opfyldt. Lige pludselig var vinteren ikke noget synderligt problem, flue på flue blev bundet og når man er så heldig, at ha en far der er konservator, så er det ikke fjer og hårmaterialer der mangler. Der blev kreeret det ene uhyre efter det andet, det var meget lærerigt og  mange fluer blev bundet for efterfølgende at blive skrællet igen, så krogen kunne genbruges. Med tiden fik jeg en ide om hvordan de forskellige materialer opførte sig.
Når det var sengetid endte det med, at jeg  lå og læste “Sølvtøj” af Jens Ploug Hansen og “Havørred Havørred” af Kurt Malmbak Kjeldsen til langt ud på natten, det som min far og farfar ikke vidste, havde jeg nu læst mig til, jeg var klar til forårets komme,
Men så let er det bare ikke, man kan læse nok så meget litteratur og kunne alle guruernes teorier forfra og bagfra, igen måtte jeg lære det på den hårde måde. Isen brød i fjordene og foråret kom. Der blev fisket igennem, hver weekend på brugt i Isefjorden, Roskilde fjord og på nordsjællands kyst, men ikke en eneste havørred kom på land og hvad værre var, så kunne jeg gang på gang se min far kroge den ene fine fisk efter den anden.

Den første fisk efter en vinterpause har altid en stor betydning, det er vigtigt at komme godt i gang inden frustrationerne indfinder sig og man går i fiskepanik
Her er den årets første fisk fra 2010 en superskøn overspringer på 3,6 kg
Foto: Thomas Thacker

Tørkeperioder er noget alle havørredfiskere skal igennem, dem der påstår at de aldrig har haft en, har med garanti ikke fisket længe, eller det man kan kalde selektiv hukommelse. sikre tegn på en begyndende tørkeperiode er den svindende selvtillid, man begynder at skæve til sidemanden, for at aflure tempoet på indtagningen/indspinning og en konstant trang til at skifte flue. Langsomt begynder desperationen  at indfinde sig og i takt med den stiger, mister man fokus på selve fiskeriet, en “farlig” tilstand indtræffer og man bliver overtændt. fisketiden bliver brugt i bilen, plads efter plads bliver afsøgt, men ingen af dem virker rigtige. Inden man er i vandet på den valgte kyst, har man allerede overvejet om det ikke skulle ha været et andet spot istedet, rastløst bevæger man sig fra kyst til fjord og tilbage igen.
Og det var netop hvad der skete for mig. Det meste af foråret var gået uden et hug, når jeg gik i vandet med fluestangen syntes spinnestangen som et bedre valg eller omvendt. Samtlige blink havde været bundet på min 0,25 mm ABUlon nylonline mange gange, og mens jeg endnu en gang skiftede flue, landende min far endnu flot fisk.
jeg var for første men bestemt ikke sidste gang i mit, på det tidspunkt korte liv, nedfisket og udfisket.

En fantastisk 5 kilos fisk fra østersøen, fisken huggede på en hjemmelavet sølvpil, og det den endelig var i nettet efter en legendarisk hidsig kamp, var 2 af grenene på Mustad trekrogen knækket og den sidste var næsten rettet ud

Nu sagde jeg jo at det var en farlig tilstand at havne i, for et er sikkert – alle tørkeperioder ender, pludselig så er der en ørred der ikke kan modstå fristelsen og hugger. Med et er tørken er brudt. Dengang var det en knækket sølvpil med et nyt hul til springring og krog, der endte mit mareridt. Sidst i maj måned på jagt efter hornfisk faldt hugget og da den kastede sig ud af vandet og synliggjorde at det endelig var en fin blankfisk på en ½ meters længde, gik jeg pænt meget i panik, og jeg lavede nok alle de fejl det er muligt og resultatet blev derefter, og jeg endte med at miste fisken efter den havde svømmet mellem benene på mig!
Den onde cirkle var brudt og med et vendt troen på at jeg godt kunne fange sølvtøj tilbage, 10 minutter senere var jeg klar, havørreden viste sig i overfladen 40-50 meter ude, den lille sølvpil landen lige der hvor den havde vist sig og hugget faldt promte. Denne gang var jeg klar og med rystende hænder, en puls på 200 og samlet ben, blev fisken fightet sikkert i nettet. Sejerens sødme smager nogen gange bedre end andre og når jeg sidder her mange år og mange havørreder senere og tænker tilbage, så kan jeg med sikkerhed sige at de fisk der ender tørker uden tvivl er dem man husker bedst, ja faktisk mindst lige så godt som de store.
Havørredfiskeri er hårdt arbejde, i de perioder hvor fiskene er svære og ikke vil lege med, slider det på psyken, at læse om andres succes, mens man selv ikke kan finde melodien. Men det er de fiskeløse tider, der lære os tålmodigheden og glæden ved andre sider af fiskeriet, hvis det nu var så let at fange havørreder og vi fangede massere på hver tur, så tror jeg ikke at det ville appellere til vores jagtinstinkt i den grad som det gør. Slidet lære os at værdsætte alle de fisk vi fanger og respekt for de fisk og fiskere vi møder på kysten.

Fisketure med kammeraterne er altid de bedste, en fisk fanget på en solotur er en god oplevelse, men når der er fiskekammerater der kan blive "misundelige" over ens held og man har håneretten, så er bliver fisketuren sjældent bedre!

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Fjorden 2 dage senere!

2 dage senere var den så gal igen. Netop som jeg ankom til pladsen, sejlede den lille jolle ind på det lave vand og en bøje fløj udenbords. Nu måtte det være nok! Fiskerikontrollen blev ringet op, efter lidt insisterende argumentation, blev jeg stillet om til et par kontroløre der var på landevejen, de fik så en beskrivelse af hvad jeg kunne stå og være vidne til.
Et par timer senere blev jeg så ringet op, det viste sig at være fiskerikontrollen der havde taget min anmeldelse alvorligt og netop var igang med at bjerge et ulovligt placeret redskab, de ville lige høre nærmere om der var andre steder i området der var værd at kigge efter i sømmene, og det var der… hvad de endte med at hive op ad vandet ved jeg ikke, men hvis de bare er rendt ind i halvt så mange ulovlige garn som jeg er de sidste par uger, så har de haft rigeligt at se til og som fiskerikontrollen så rigtigt sagde i telefonen så var det jo en sjælden smuk aften, så mon ikke alle garnpiraterne var på vej på vandet nu her hvor lyset begyndte at svinde.
Stor ros stil fiskerikontrollen for at reagere på min anmeldelse, nu skal vi bare ha politikkerne på banen så alle fjorde (flaskehalse) kan blive garnfri zoner
Fiskekontrollen kan fanges på følgende telefonnummer døgnet rundt 72 18 56 09 eller i dagtiden på 72 18 56 00.

Husk at indrapportere ulovlige garn til Fiskerikontrollen  og på
http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/

Nogle sætter ulovlige garn, fordi de ikke har sat sig ind i reglerne, mens andre bevidst overtræder dem. Reglerne om garnfiskeri kan læses på www.fd.fvm.dk.

Lad os få stoppet al garnfiskeri i de danske fjorde og skabe et mekka for fiskere fra ind og udland. der ligger og gemmer sig mange uudnyttet indtjeningsmuligheder i det rekreative fiskeri, på Fyn har en investering på 4 millioner skabt en omsætning på 38 millioner, tænk hvad det kunne blive til på landsplan. Men det kræver en satsning og handling fra lokalpolitikkerne NU!!

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Den dag fjorden var fyldt med garn

Netop hjemvendt fra hvad der skulle have været en fisketur i fjorden, sidder jeg og undre mig over tingenes tilstand rundt om på de danske fjorde og kyster. Det er efterhånden ikke nogen nyhed, når der bliver skrevet om fundne garn i åer og fredningsbælter.
Når man så tænker på hvor mange åer og smalle passager i fjordene der er som det er svært at holde opsyn med, så kunne man godt blive lidt bekymret.

Garnfisker i gang med at sætte et af mange garn 30-40 meter fra land

For mindre end en uge siden, besøgte jeg for første gang siden isen brød, en af mine pladser i bunden af Roskilde fjord. Jeg har før oplevet garn-pirater spærre området af i umarkeret garn, deres teknik er ganske smart først placere de deres ulovlige garn fra land og ud, ingen kugler eller bøjer kun lidt små grågrønne flydere der lige kan holde garnet oppe og som er umulige at se hvis man ikke ved de er der, når så det hele er pakket ind i garn sætter de deres 3 lovlige garn lige på den rigtige side af fredningen, så hvis kontrollen en sjælden gang kommer forbi, kan de retter deres fokus på dem, i stedet for at kigge efter ulovlige garn.
Da jeg ankom til pladsen kunne jeg se en båd ligge og rode rundt inde i fredningen, efter et par minutter begynder han at slå i vandet med sin åre. Det gjorde han så de næste 10-15 minutter forskellige steder inde i fredningen, så begynder han at rode rundt i vandet med en bådshage og op kom der et garn. Hvor mange havørreder der sad i ved jeg ikke, men der sad nogle stykker i det første garn. Det viste sig han havde 3 garn placeret i indløbet til åen som alle var fyldt med lange sorte fisk. Han forsatte med den samme procedure, han bjergede ikke garnene, han rensede dem for fisk, hvorefter han lod dem stå så de kunne fiske videre. Så sejlede en ned mod mig. Her havde han åbenbart også plantet uafmærke garn, med ca 100 meters afstand mellem garnene havde han lukket kysten af. 7 garn senere sejlede han med båden fyldt med garn og fisk til bage til de 3 garn i åmundingen, lidt mere plasken med årene og de sidste garn blev hevet op og han tøffede videre ned af kysten i sin lille blå jolle der lå lavt og tungt i vandet.
I går oplevede jeg det så igen og i stedet for at få mit gode forårshumør ødelagt ved at glo på massakren så kørete jeg videre. På vej over fjorden ved Frederiksund kunne jeg så se en anden båd godt i gang med at plastre det lave vand mellem tandstumperne og broen ind i garn. Men der måtte da være steder uden garn tænkte jeg og 20 min senere stod jeg ved kysten igen, men men men også her stod garnene tæt.

Det bliver lagt enorme kræfter i naturgenoprettelse og der er rigtig mange entusiastiske frivillige medlemmer af sportsfiskeforeninger landet over, der i samarbejde med kommunerne, bruger meget energi i deres fritid på, at netop deres lokalområdes åer bliver små naturperler med gode gydebanker og frie passager, så Danmarks sportsfisk nummer ET – havørreden, har mulighed for at vandre langt op i åerne og reproducere sig. Det er endda med stor succes, flere og flere vandløb bliver så rene at livet og fiskene vender tilbage til dem.
Landmændene er blevet pålagt at der skal være en korridor fra deres opdyrket arealer til vandløbene på 10 meter, og selv om den gang på gang er blevet lempet, er der også en vandmiljøplan hvis formål er at begrænse brugen af kunstgødning og de sprøjtegifte som landbruget tilføre vores natur.
Med andre ord kan man vel sige, at der er kommet fokus på de værdier som naturen kan give det Danske folk. Det er “gratis” velfærd, og derfor er der fra politisk side, også er en velvillighed til at genoprette fortidens sønder.
Havørred Fyn har efterhånden i mange år, arbejdet for at forbedre fisketurismen og derved skabe et bedre fiskeri som skal munde ud i flere jobs. Det er lykkedes, men målet er stadig langt fra nået, undersøgelser har vist sig at det potentiale der ligger i lystfisker-turismen er langt større end hidtil antaget.
Andre lande har for længst indset, at der er langt større økonomisk gevinst ved lystfisker-turismen, end det kommercielle erhvervs og fritidsfiskeri vi kender i dag. Forgangs lande som Canada har bevist, at hvis der bliver lagt fokus på de oplevelser som turisterne skal have, altså fleks på klingen og en storslået naturoplevelse, ja så kommer de igen, og de tager flere fisketurister med. Det har betydet at de nu tager sportsfiskeriet alvorligt og samarbejder tæt med de forskellige sportsfiske-organisationer der er, så alle geografiske områder bliver dækket. Det har skabt en dybere indsigt i fiskebestandenes trivsel og vandring, samt hvor meget pres der er på fiskebestandene, i forhold til hvad de kan tåle. Det har skabt et bæredygtigt og for statskassen indbringende fiskeri.
For at opretholde justits ved vandene er der oprettet en meget effektiv kontrolenhed, der har samme status som politiet, de opretholder ro og orden i naturen og sørger for at reglerne bliver overholdt og at der ellers er ordnet forhold, for eks. så bliver der holdt øje med rastepladser og hvis skraldespande trænger til at blive tømt så bliver det meldt til de rette instanser. selv om de varetager flere funktioner er de er ikke til at spøge med, konsekvenserne ved at blive taget i ulovligt fiskeri er store, alt grej korfeskeres og dertil kommer en bøde af anselig størrelse, sidste år fik en mand fra Van Couver en bøde på 6000$ for at fiske efter stør uden at havde løst fisketegn til størfiskeri i Fraiser river. udlændinge kan blive idømt karantæne fra at dyrke sportsfiskeri i de canadiske vande, i op til flere år. Den store synlighed der er på kontrollen, gør at det ikke er mange der prøver lykken med ulovligheder.
Den ligger lige til højrebenet, med over 200.000 lystfiskere (der har løst fisketegn 2011) og  mere end 7000 km kystrækning hvoraf mange af dem er potentielle havørredkyster, så skal der bare noget mere politisk fokus på emnet, På Fyn er Venstremanden Jakob Ellermann-Jensen gået ind i sagen og man kan jo håbe at andre politikere der vil fremstå ansvarlige, også er villige til at tage denne debat op på et højere niveau. Det er sikkert at den manglende moral og tendens til hurtig profit der hersker rundt om i de små havne, ikke gør antallet af garnpirater mindre, snare tværtimod. Risikoen for at blive taget er ikke stor set i forholdet til konsekvenserne.
Når resultatet ikke står mål med den energi som lystfiskerne ligger i genopretningen af ørredbestanden, så vil det frivillige arbejde stoppe. Så længe vi magtesløst må se på at “flaskehalse” på havørredens trækruter, bliver broderet ind i garn og ruser vil nok så meget hårdt arbejde kun kunne ses på garnpiraternes tykke tegnedreng og store 4 hjuls strækker.
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen…

En fiskehistorie fra min fjord, mens regnen siler ned og vi venter på foråret!

Det var endelig blevet forår og jeg var taget i fjorden, for at få én af de blanke i tale. Fuglene bekræftede at sommeren ikke var langt væk, overalt var der kærlighed i luften, parvis svømmede ænder og svaner rundt og nød hinanden og forårssolen.

Det var en af de forårsdage hvor alt bare virkede rigtigt, børsteormene sværmede og luften emmede af uforløst spænding, kun en enkelt lille målsfisk havde vist interasse for min flue, men der var flere fisk derude og nogen af dem var af den helt rigtige kaliber.

der gik en rum tid og et par kilometer kyst før der skete noget, endelig blev min børsteormsflue taget og en hidsig lille tyk fjordørred sprang fri af vandet. lidt efter kunne jeg befri den fra krogen og sende den tilbage med besked til dens mor om at bide i min flue.
Forårets fiskeri havde været, fint men der manglede lige kronen på værket, den store som havde spøgt i mine drømme hele vinteren.
Tiden gik og intet skete, vinden havde lagt sig og fjorden lå fuldstændig blank, det så godt ud med skoven der spejlede sig i overfladen på den anden siden af fjorden. Fluekastets rytme og den efterfølgende indtagning var gået hen og blevet til et meditativ monoton refleks, som var den en del af mig.
Alt var synligt på den blanke fjord, intet ville kunne skjule sin tilstedeværelse, selv under overfladen ville en forsigtig bevægelse blive afsløret af en hvirvel eller svag bule på overfladen. fluen var forlængst blevet skiftet, og det endda flere gange, nu her hvor dagen var begyndt at gå på hel, var det min gode gamle “Møn-zonker” der skulle gøre det sidste for at drømmen skulle gå i opfyldelse.
Bulen på overfladen var hverken diskret eller forsigtig, den rejste sig netop som jeg trak fluen ind over kanten af sejlrenden, med flere meters tilløb og for fuld kraft blev min flue taget. Selv om jeg havde fuldt med i det hele, syntes det som at vare et splitsekund.
Hugget var så hårdt at løslinen blev flået ud af hånden på mig og forsvandt ud af topøjet i rekordfart, derefter resten af min skydeline og en god mængde bagline. Mit fluehjul skreg, jeg var ikke i tvivl, fisken var stor, rigtig stor.
En pige var ude og lufte hund længere nede af stranden. Hun gik langs stranden med sin rottweiler løbende frit, frem og tilbage langs kysten, nogen gange fik den øje på en af ænderne som lå og nød forårssolen, hvorefter den løb ud i vandet i et forgæves forsøg på at fange den. Da pigen nåede ned til mig, stoppede hun op, hun havde set hvad der foregik, min drømmeørred havde heller ikke været diskret, flere gange havde den kastet sig fri af vandet. I den blege forårssol, havde det været let at se fra lang afstand, at der skete noget, der var værd at følge med i. Hendes hund, en rottweiler, løb stadig rundt og jagtede fugle.
Fighten var lang, jeg følte mig nogenlunde sikker på at zonkeren sad som den skulle. Efter flere lange udløb og et par spring, begyndte fisken at vise svaghedstegn, halen kom til syne i overfladen oftere og oftere og hvilket ror den havde. Det var med sikkerhed den største havørred jeg havde haft kontakt med. jeg kiggede mig om efter et egnet sted at kane fisken på land, fisken var inden og vende et par gange, udløbene var blevet kortere og kortere, nu var det kun vægten fra fisken der gjorde at jeg ikke bare kunne trække den på land, den måtte selv svømme det sidste stykke. pludselig som ud af et mareridt opdagede pigens sorte rottweiler den store fisk i vandkanten og uden tøven gik den til angreb, pigen begyndte at råbe og skrige “Whanka PÅ PLADS WHANKA” men hendes hund reagerede ikke, dræberinstinktet havde taget over. jeg råbte også, men lige lidt hjalp det. Rottweileren Whanka jagtede min drømmefisk. Det hele var som en ond drøm og sekunderne føltes som evigheder, og lige der foran mig stod hunden pludselig med min kæmpehavørred i kæberne.
Min reaktion var instinktiv og voldsom, rottweileren Whanka blev forskrækket og slap fisken som med sine sidste kræfter kastede sig halvt ud af vandet, der var stadig kontakt og min stang fleksede i bund… men det var ikke fisken der fik min stang til at krølle sammen, det var Whanka, krogen havde sluppet sit tag i fisken, og sat sig i hundens snude.
Da rottweileren Whanka sætter i løb ned af stranden, skriger bremsen på mit fluehjul som jeg aldrig har hørt det skrige før, eller det vil sige – før i dag. For nu stod jeg der, for 2. gang inden for kort tid, med et vildt dyr for enden af linen, der var fast besluttet på at stikke af med alle 200 meter bagline.

Når vi ligger hovedet på puden og lader drømmeverdenen overtage så er det gerne med store blanke ørreder som hovedrolleindehavere, men i den virkelige verden må vi desværre sande at der er rigtig mange timer mellem de hugger, og når det så sker er chancen får at få dem på land, lang mindre end den var i drømmen. sandheden er at vi lever af drømmen og de fisk vi mister, husker vi bedst og det er oftest de største.

Da jeg vågnede var min seng gennemblødt af sved, jeg satte mig på sengekanten og prøvede at finde hoved og hale på det mareridt jeg lige var vågnet fra, fluen, fisken, pigen og hunden, jo de havde været der allesammen, lige som de var der i går aftes.
Hunden lå og snorkede i sin kurv, pigen lå der i sengen og drømte om at shoppe tøj og diamanter. Jeg rejste mig og gik ud og kiggede i fryseren, til min lettelse lå dén der også, stor, bred, smuk og blank.
Hunden Whanka havde godt nok løbet omkring, men da fisken var kommet ind på det lave og den havde set den, lystrede den pigens kald med det samme og kom i snor. kort efter gled fisken op mellem stenene og kæntrede så jeg kunne skubbe den det sidste stykke op på det tørre. mit livs fisk var en realitet.

Tak til min fiskekammerat Thomas T for god inspiration og mange gode fisketure. jeg glæder mig meget til dem der kommer i fremtiden.

Rune Westphal
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Kystfiskerliv del 1

Et par blanke fra før kystfiskeri efter havørreder blev moderne

Når man starter som kystfisker så er der kun en ting der tæller, og det er at komme afsted så meget som muligt, fiskeplads efter fiskeplads bliver fisket af, men meget ofte uden den store succes, nogen gange rammer man ind i en fisk, fiskefeberen får et ekstra nyk opad og man er klar til at gå de næste mange timer, dage måske endda måneder, før det næste hug indtræffer.
Med tider bør der dog blive kortere og kortere mellem huggene, du finder dine favorit fiskepladser, og i takt med mængden af besøg, får du et billed af de enkelte pladsers hotspots.
Rigtig meget fiskelitteratur bliver gennemlæst og forvirringen bliver ofte total, for der er lige så mange teorier som der er fiskere, spin, flue, bombarda, woblere, blink, stort eller småt, hurtigt eller langsomt, hvornår, højvande eller lavvande og alle de andre faktorer, men hvor skal man begynde.

Min far igang i hårdt vejr på sjællands Nordkyst ved Hyllingebjerg, huset er forlængst forsvundet og stenhøfter har erstattet den engang så legendariske plads. De første store havørreder kom netop herfra.

Jeg kommer ud af en lystfiskerfamilie, min far og farfar havde allerede knækket nogle af koderne, men det udstyr man brugte dengang i efterkrigs årene var noget grovere end i dag og der var ikke mange man kunne dele erfaringer med. Fluefiskeri var forbeholdt dem der fiskede i de jyske åer, så det stod på spinnefiskeri fra land med splitcane stænger og senere glasrørsstænger, men de fangede fisk og derfor var mine første fiskeår lidt lettere end mange andres, jeg havde trods alt 2 “guruer” som jeg kunne udfritte for viden om fiskeriet og som tog mig med hen til de fiskepladser de viste kunne gemme på en blank havørred.
Et er teori, noget andet er at stå ved kysten med sin 7 fods spinnestang med et Cardinal 154 fastspolehjul og en 12 grams Møresilda forenden af en tvivlsom 0,25 nylonline. Men det virkede, dengang var der jo en stor bestand af kysttorsk og hvis man et kort øjeblik faldt i staver og satte tempoet ned, eller der var kludder i linen, kunne man være sikker på at en hidsig kysttorsk ville hugge blinket inden det nåede bunden. derfor var det let at blive holdt til ilden, en kysttur var aldrig kedelig, ind imellem huggede en lidt større torsk og så var man spændt for, og det skete ikke så sjældent at de nåede at sætte sig så man mistede både fisk og blink. Det var forøvrigt her jeg fik en af mine første vigtige lektioner i tålmodighed, det var jo oftest ynglings blinket der sad for enden af linen, så det var ikke bare noget man smed væk. “tålmodighed er en dyd” lød det fra den gamle, så først prøvede jeg med et vedvarende pres fra den ene side og hvis det ikke hjalp så ændrede jeg position og holdt presset fra en anden vinkel, det kunne jeg godt bruge lang tid på og nogen gange virkede det,  pludselig fik jeg trukket torsken ud af tangbusken og succesen var i hus, med både en stor kysttorsk og mit favorit blink. I dag har vi jo fletliner, så de fleste trækker bare krogen ud af munden på en stor fisk der har “parkeret” sig ved bunden, en klassisk måde nybegyndere mister deres første store fisk på!

Bornholm og broens rev var en fast tradition op gennem mine teenage år og mange smukke fisk er kommet på land igennem tiderne! her er det min far med 2 grønlændere og tjek lige mobiltelefonen, der er sket meget siden

Min far er en skrap fisker og de første år af mit kystfiskeliv fangede han flotte blanke havørreder for næsen af mig og gang på gang måtte jeg indse at selv om vi fiskede de samme steder med de samme blink, så var der også andre faktorer der spillede, nemlig erfaring og teknik.
Erfaring kan man kun få ved vandet og da jeg blev gammel nok til selv at tage af sted, så blev fiskestangen, cyklen og toget faste partnere i weekenderne. Med sommerhuset som udgangspunkt havde jeg inden for overkommelig afstand, flere rigtige fine hotspots og der blev fisket og fanget fisk, flere og flere.
Jeg havde læst om kystfluefiskeri, så fluestangen var ofte med og når der ikke sket noget med spinnestangen, kom den i brug. Min kasteteknik var måske ikke den bedste, alt var selvlært på sommerhusets græsplæne, men på kysten blev det finjusteret, så det fungerede til det der var formålet, der var ingen at spørge til råds, så det var den gode gamle “learning by doing” det var ikke kønt, men det virkede og pludselig en vindstille dag i ginklart vand, hvor alle de gamle garvede havde opgivet at fiske og sad oppe i marehalmen og fortalte løgnehistorier, skete det så, en lille blank målsfisk så min flue og tog den. Det var endnu et højdepunkt i mit fiskeliv, der skulle få en vigtig betydning, jeg havde lært at uanset hvad, så er der altid en chance for at fange fisk, det er bare et spørgsmål om at fiske.
I starten troede jeg det var fordi jeg fiskede med flue og det kan da godt være at det gjorde udslaget, men senere erfarede jeg, at så længe man har krogen i vandet, så er chancen for hug tilstede, og her denne tidlige forårsdag i Vellerup vig fik jeg belønningen for ikke at give op og sætte mig op og høre på historier om, at det ikke kan lade sig gøre når “vinden er i øst” eller “når vandet er for klart”. Fordomme og forhindringerne om det dårlige fiskeri ligger i fiskerens hoved, ikke i fiskens. så længe man holder sit sind åbent og tænker positivt, så er chancen for succes tilstede.
Når jeg efter en lang fisketom dag på kysten, er ved at give op og troen på det forjættede hug virker som en umuligt drøm, kan jeg stadig høre min saglige farfars mantra blive messet i de evigt rullende dønninger “tænk positivt, det gir flere fisk”

Vellerup Vig en plads der var fyldt med håbefulde lystfiskere i de første år af hvad må betegnes som den "moderne kystfiskertidsalder" alle ungdomsskoler valfartede afsted weekend efter weekend og unge håbefulde blandede sig med de gamle garvede, fisk kom på land, dog slet ikke i de mængder som der var fiskere. Her ser vi fra "Hansens hjørne" over på nok Danmarks mest legendariske fiskeplads "muslingerevet" og hønseriet"

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Det handler om omstilling og indstilling i hele dit fiskeliv

Fiskeri er mange ting og det handler om mange ting, for nogen alt. Hvad det gir os, er forskelligt og hvad vi ligger i det, er sjældent det samme. Man møder ofte folk der har fisket, men er stoppet fordi de aldrig fangede noget, nogen er forsat, men fisker kun fordi de kan lide det sociale aspekt ved fiskeriet, hvis det ikke havde været på pilsen, hyggen, bålet og kammeratskabet så havde de siddet hjemme i stuen, det er dem vi kalder lystfiskere.

En forårsdag i starten af 80erne fangede jeg en lille havørred under torskefiskeri på sundet, det blev startskuddet på et fiskeliv fyldt med jagten på blanke kystørreder, andre arter er også blevet jagtet og selv om de er kommet på land i drømmestørrelse, så er jeg endt ved havørreden gang på gang!

Som fisker gennemgår vi flere stadier igennem vores fiskeliv, uanset om man starter fiskeriet i ens barndom eller senere i livet er det første der er vigtigt for at holde gejsten, jævnlig aktion og flex på klingen. Mange er startet, lige som mig, med kutterture på havet efter sild og torsk, fladfisk fra molen og skaller i branddammen. Sikre steder for at få den spænding, der holder en til ilden. Nogen fiskere kommer aldrig videre herfra, deres fascination af det at fange mange fisk, bliver en besættelse og de begynder at udvikle og forfine deres teknikker, så de er sikret de altid kan sige, at det var dem der fangede mest. Typisk så ser man dem på en af landets fiskekuttere, gå rundt og tjekke kurve ud og hvis de møder en ligesindet konkurrent, kan det slå gnister. Et er sikkert og det er at krogene vil blive skærpet og undskyldningerne for ikke at være nummer et fundet frem.
Heldigvis kommer de fleste videre herfra, hvis det altså lykkedes at fange de mange fisk, men på et tidspunkt så bliver det lidt kedeligt og trivielt at hive fisk op i mængder. Det kan også være at man har en oplevelse med en lidt større fisk der får hjertet til at pumpe, skallen som sidder på ens krog bliver taget af en gedde, en stor torsk der tager en sild på sildeforfanget, oplevelser der kan sende os videre i vores fiskeliv. pludselig er vi på jagt efter storfisken, rekordjagt er ubønhørligt, når man har fanget en personlig rekord finder man ud af at andre jo også fanger store fisk og måske, en der var meget større end den man selv lige har fanget, så må man jo ud og slå sin egen og deres rekord igen. når man så har fanget den store fisk, så er der jo lige en anden fiskeart som der skal prøves kræfter med og så skal man hele ræset igennem igen.
Mange forskellige fiskearter og år senere kan man så nå til næste stadie, man oplever en form for mæthed, føler sig lidt fisketræt, pludselig er man taget på ferie uden fiskestangen… men bare rolig, trængen skal nok komme tilbage, jagtinstinktet sidder nu så dybt forankret i dig, at bare den mindste gnist, får dig til længes efter suget, når en fisk hugger, flådet dykker, bidmelderen skriger… du er selv blevet fanget.
Når du så står der ved vandet igen, så kan du mærke en underlig fornæmmelse af ro, du har jo fanget mange og sikkert også store fisk, du fisker og fisker, men der mangler noget. Verden er stor og der er mange drømmefisk derude, så alt efter hvad der gir det hjemlige kick, den store gedde, store torsk på det gule rev eller sundet, trollinglaks i østersøen, tørfluefiskeri i en lille jysk å, eller laksefluefiskeri i en stor jysk å. så må det prøves i større skala, opsparingen og feriedagene bliver nu brugt ude i verden, og du prøver krafter med mange store og stærke fisk, jagten på den store drømmefisk er kommet tilbage.

På min rejse igennem Canada's Rocky mountain fandt jeg mig selv langs med Clearwater River, fluestangen blev spændt for med store flotte kongelaks, en drøm som fisk og fri fødte i midten af 80erne efter en forside med store røde kongelaks!

Mange rejser, drømmefisk og penge senere vågner man så op igen, der var ikke den store forskel på jagten, jo fisken, fighten, landet og maden var anderledes men det var nu ikke meget anderledes end det man forlod herhjemme, man blev ikke lykkeligere men fattigere.
Så lander man i endnu et stadie af ens fiskeliv, been there done that! nu nyder man bare at være ude, det er ligegyldigt om forholdene er perfekte, man skal bare af sted, den friske luft, roen tankerne, kammeraterne er hvad der betyder noget nu, fiskene er altid velkomne, men det er ikke længere dem der driver værket, og dog, for det er stadig suget og drømmen om dommedagsfisken der kommer til én når man lever den ultimative fiskedrøm. Rejserne får også en anden agenda, de rigtige fisk i de rigtige lande, smukke steder, men selv om fiskene er stærkere så er der intet som de fisk derhjemme. Så er man tilbage ved starten igen med en lille ændring, nu vil man ikke bare fange fisk, det er selvfølgelig fedt at der indimellem er en stor fisk på krogen, men det er ikke det vigtigste, nu er det bare det at være derude ved vandet.
på det her stadie opdager man, at grundlæggende er det ens egen indstilling, der afgør succes i livet og på fisketuren.

Tænk positivt, det giver flere fisk!
Rune Westphal
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Sol, nostalgi og sæler

Solen skinnede klart fra en vinterblå himmel, rimen lå og funklede som et flygtigt sølvtæppe på græsplænen. Allan havde allerede skrevet et par utålmodige beskeder, men han måtte vente lidt endnu. ved 11 tiden var bilen pakket og Allan hentet, vi var endelig på vej mod fjorden.
Fjorden kunne være Roskilde- eller isefjorden, men det blev til begge. De første pladser vi besøgte var i Roskilde fjord, men der var ikke meget liv.  Rev og lavvandet vige blev fisket af, hvis der var fisk, så var de ikke samarbejdsvillige.
På vej mellem to pladser kom snakken til at handle om Vellerup vig, en fiskeplads der blev voldsomt eksponeret i fiskepressen i 80erne og det viste sig at vi begge, draget af historierne om de store mængder af blanke havørreder der efter sigende skulle holde til i den lille vig, havde fisket denne legendariske plads tyndt i vores første år som kystfiskere.

Allan på vej på muslingerevet ved Vellerup vig, en af de mest klassiske fiskepladser på Danmarkskortet, allerede før kystfiskeri blev populært var Vellerup vig kendt i fiskekredse

Når man så står der igen efter 25 år så er det utroligt hvad der kommer til en af minder, i dag var der ikke andre ude end os hvilket havde været usandsynligt dengang, måske alle andre også valgte de pladser hvor de kunne gå i fred og derfor naturligt fravalgte Vellerup vig, så måske der ikke havde været fiskere i lang tid, det var dog ikke tilfældet, det viste sig at vi ikke var helt alene, det som Allan troede var en ankerkugle dykkede og dukkede op lidt tættere på mig – en nysgerrig sæl tjekkede min fluekast ud fra 25 meters afstand og lidt efter dukkede en til op. Måske der havde været ørreder på pladsen men nu hvor disse 2 profjægere var dukket op var de sikkert forduftet. Vi affiskede muslingerevet dog som forventet uden resultat. sælerne forsvandt også og vi besluttede at prøve længere inde i vigen, Inden i bunden af vigen løber en lille å ud, den ser ikke ud af meget, men der er helårsfredning som man selvfølgelig skal respektere, vi fiskede fra grænsen og et par 100 meter vestover men fiskene ville ikke lege med i dag og det var så småt begyndt skumre så vi besluttede at slutte fiskeriet.Nu fangede vi jo ingen fisk i dag men en martsdag for 27 år siden fangede jeg min første havørred på flue i netop Vellerup vig, det var en ef de øjeblikke i ens fiskeliv man aldrig glemmer, det var en lille trind blankfisk på 44 cm

Den første havørred jeg fangede på flue, den huggede på kanten til muslingerevet sidst på eftermiddagen en tidlig martsdag i 1985

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com