Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen…

En fiskehistorie fra min fjord, mens regnen siler ned og vi venter på foråret!

Det var endelig blevet forår og jeg var taget i fjorden, for at få én af de blanke i tale. Fuglene bekræftede at sommeren ikke var langt væk, overalt var der kærlighed i luften, parvis svømmede ænder og svaner rundt og nød hinanden og forårssolen.

Det var en af de forårsdage hvor alt bare virkede rigtigt, børsteormene sværmede og luften emmede af uforløst spænding, kun en enkelt lille målsfisk havde vist interasse for min flue, men der var flere fisk derude og nogen af dem var af den helt rigtige kaliber.

der gik en rum tid og et par kilometer kyst før der skete noget, endelig blev min børsteormsflue taget og en hidsig lille tyk fjordørred sprang fri af vandet. lidt efter kunne jeg befri den fra krogen og sende den tilbage med besked til dens mor om at bide i min flue.
Forårets fiskeri havde været, fint men der manglede lige kronen på værket, den store som havde spøgt i mine drømme hele vinteren.
Tiden gik og intet skete, vinden havde lagt sig og fjorden lå fuldstændig blank, det så godt ud med skoven der spejlede sig i overfladen på den anden siden af fjorden. Fluekastets rytme og den efterfølgende indtagning var gået hen og blevet til et meditativ monoton refleks, som var den en del af mig.
Alt var synligt på den blanke fjord, intet ville kunne skjule sin tilstedeværelse, selv under overfladen ville en forsigtig bevægelse blive afsløret af en hvirvel eller svag bule på overfladen. fluen var forlængst blevet skiftet, og det endda flere gange, nu her hvor dagen var begyndt at gå på hel, var det min gode gamle “Møn-zonker” der skulle gøre det sidste for at drømmen skulle gå i opfyldelse.
Bulen på overfladen var hverken diskret eller forsigtig, den rejste sig netop som jeg trak fluen ind over kanten af sejlrenden, med flere meters tilløb og for fuld kraft blev min flue taget. Selv om jeg havde fuldt med i det hele, syntes det som at vare et splitsekund.
Hugget var så hårdt at løslinen blev flået ud af hånden på mig og forsvandt ud af topøjet i rekordfart, derefter resten af min skydeline og en god mængde bagline. Mit fluehjul skreg, jeg var ikke i tvivl, fisken var stor, rigtig stor.
En pige var ude og lufte hund længere nede af stranden. Hun gik langs stranden med sin rottweiler løbende frit, frem og tilbage langs kysten, nogen gange fik den øje på en af ænderne som lå og nød forårssolen, hvorefter den løb ud i vandet i et forgæves forsøg på at fange den. Da pigen nåede ned til mig, stoppede hun op, hun havde set hvad der foregik, min drømmeørred havde heller ikke været diskret, flere gange havde den kastet sig fri af vandet. I den blege forårssol, havde det været let at se fra lang afstand, at der skete noget, der var værd at følge med i. Hendes hund, en rottweiler, løb stadig rundt og jagtede fugle.
Fighten var lang, jeg følte mig nogenlunde sikker på at zonkeren sad som den skulle. Efter flere lange udløb og et par spring, begyndte fisken at vise svaghedstegn, halen kom til syne i overfladen oftere og oftere og hvilket ror den havde. Det var med sikkerhed den største havørred jeg havde haft kontakt med. jeg kiggede mig om efter et egnet sted at kane fisken på land, fisken var inden og vende et par gange, udløbene var blevet kortere og kortere, nu var det kun vægten fra fisken der gjorde at jeg ikke bare kunne trække den på land, den måtte selv svømme det sidste stykke. pludselig som ud af et mareridt opdagede pigens sorte rottweiler den store fisk i vandkanten og uden tøven gik den til angreb, pigen begyndte at råbe og skrige “Whanka PÅ PLADS WHANKA” men hendes hund reagerede ikke, dræberinstinktet havde taget over. jeg råbte også, men lige lidt hjalp det. Rottweileren Whanka jagtede min drømmefisk. Det hele var som en ond drøm og sekunderne føltes som evigheder, og lige der foran mig stod hunden pludselig med min kæmpehavørred i kæberne.
Min reaktion var instinktiv og voldsom, rottweileren Whanka blev forskrækket og slap fisken som med sine sidste kræfter kastede sig halvt ud af vandet, der var stadig kontakt og min stang fleksede i bund… men det var ikke fisken der fik min stang til at krølle sammen, det var Whanka, krogen havde sluppet sit tag i fisken, og sat sig i hundens snude.
Da rottweileren Whanka sætter i løb ned af stranden, skriger bremsen på mit fluehjul som jeg aldrig har hørt det skrige før, eller det vil sige – før i dag. For nu stod jeg der, for 2. gang inden for kort tid, med et vildt dyr for enden af linen, der var fast besluttet på at stikke af med alle 200 meter bagline.

Når vi ligger hovedet på puden og lader drømmeverdenen overtage så er det gerne med store blanke ørreder som hovedrolleindehavere, men i den virkelige verden må vi desværre sande at der er rigtig mange timer mellem de hugger, og når det så sker er chancen får at få dem på land, lang mindre end den var i drømmen. sandheden er at vi lever af drømmen og de fisk vi mister, husker vi bedst og det er oftest de største.

Da jeg vågnede var min seng gennemblødt af sved, jeg satte mig på sengekanten og prøvede at finde hoved og hale på det mareridt jeg lige var vågnet fra, fluen, fisken, pigen og hunden, jo de havde været der allesammen, lige som de var der i går aftes.
Hunden lå og snorkede i sin kurv, pigen lå der i sengen og drømte om at shoppe tøj og diamanter. Jeg rejste mig og gik ud og kiggede i fryseren, til min lettelse lå dén der også, stor, bred, smuk og blank.
Hunden Whanka havde godt nok løbet omkring, men da fisken var kommet ind på det lave og den havde set den, lystrede den pigens kald med det samme og kom i snor. kort efter gled fisken op mellem stenene og kæntrede så jeg kunne skubbe den det sidste stykke op på det tørre. mit livs fisk var en realitet.

Tak til min fiskekammerat Thomas T for god inspiration og mange gode fisketure. jeg glæder mig meget til dem der kommer i fremtiden.

Rune Westphal
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Reklamer

Det handler om omstilling og indstilling i hele dit fiskeliv

Fiskeri er mange ting og det handler om mange ting, for nogen alt. Hvad det gir os, er forskelligt og hvad vi ligger i det, er sjældent det samme. Man møder ofte folk der har fisket, men er stoppet fordi de aldrig fangede noget, nogen er forsat, men fisker kun fordi de kan lide det sociale aspekt ved fiskeriet, hvis det ikke havde været på pilsen, hyggen, bålet og kammeratskabet så havde de siddet hjemme i stuen, det er dem vi kalder lystfiskere.

En forårsdag i starten af 80erne fangede jeg en lille havørred under torskefiskeri på sundet, det blev startskuddet på et fiskeliv fyldt med jagten på blanke kystørreder, andre arter er også blevet jagtet og selv om de er kommet på land i drømmestørrelse, så er jeg endt ved havørreden gang på gang!

Som fisker gennemgår vi flere stadier igennem vores fiskeliv, uanset om man starter fiskeriet i ens barndom eller senere i livet er det første der er vigtigt for at holde gejsten, jævnlig aktion og flex på klingen. Mange er startet, lige som mig, med kutterture på havet efter sild og torsk, fladfisk fra molen og skaller i branddammen. Sikre steder for at få den spænding, der holder en til ilden. Nogen fiskere kommer aldrig videre herfra, deres fascination af det at fange mange fisk, bliver en besættelse og de begynder at udvikle og forfine deres teknikker, så de er sikret de altid kan sige, at det var dem der fangede mest. Typisk så ser man dem på en af landets fiskekuttere, gå rundt og tjekke kurve ud og hvis de møder en ligesindet konkurrent, kan det slå gnister. Et er sikkert og det er at krogene vil blive skærpet og undskyldningerne for ikke at være nummer et fundet frem.
Heldigvis kommer de fleste videre herfra, hvis det altså lykkedes at fange de mange fisk, men på et tidspunkt så bliver det lidt kedeligt og trivielt at hive fisk op i mængder. Det kan også være at man har en oplevelse med en lidt større fisk der får hjertet til at pumpe, skallen som sidder på ens krog bliver taget af en gedde, en stor torsk der tager en sild på sildeforfanget, oplevelser der kan sende os videre i vores fiskeliv. pludselig er vi på jagt efter storfisken, rekordjagt er ubønhørligt, når man har fanget en personlig rekord finder man ud af at andre jo også fanger store fisk og måske, en der var meget større end den man selv lige har fanget, så må man jo ud og slå sin egen og deres rekord igen. når man så har fanget den store fisk, så er der jo lige en anden fiskeart som der skal prøves kræfter med og så skal man hele ræset igennem igen.
Mange forskellige fiskearter og år senere kan man så nå til næste stadie, man oplever en form for mæthed, føler sig lidt fisketræt, pludselig er man taget på ferie uden fiskestangen… men bare rolig, trængen skal nok komme tilbage, jagtinstinktet sidder nu så dybt forankret i dig, at bare den mindste gnist, får dig til længes efter suget, når en fisk hugger, flådet dykker, bidmelderen skriger… du er selv blevet fanget.
Når du så står der ved vandet igen, så kan du mærke en underlig fornæmmelse af ro, du har jo fanget mange og sikkert også store fisk, du fisker og fisker, men der mangler noget. Verden er stor og der er mange drømmefisk derude, så alt efter hvad der gir det hjemlige kick, den store gedde, store torsk på det gule rev eller sundet, trollinglaks i østersøen, tørfluefiskeri i en lille jysk å, eller laksefluefiskeri i en stor jysk å. så må det prøves i større skala, opsparingen og feriedagene bliver nu brugt ude i verden, og du prøver krafter med mange store og stærke fisk, jagten på den store drømmefisk er kommet tilbage.

På min rejse igennem Canada's Rocky mountain fandt jeg mig selv langs med Clearwater River, fluestangen blev spændt for med store flotte kongelaks, en drøm som fisk og fri fødte i midten af 80erne efter en forside med store røde kongelaks!

Mange rejser, drømmefisk og penge senere vågner man så op igen, der var ikke den store forskel på jagten, jo fisken, fighten, landet og maden var anderledes men det var nu ikke meget anderledes end det man forlod herhjemme, man blev ikke lykkeligere men fattigere.
Så lander man i endnu et stadie af ens fiskeliv, been there done that! nu nyder man bare at være ude, det er ligegyldigt om forholdene er perfekte, man skal bare af sted, den friske luft, roen tankerne, kammeraterne er hvad der betyder noget nu, fiskene er altid velkomne, men det er ikke længere dem der driver værket, og dog, for det er stadig suget og drømmen om dommedagsfisken der kommer til én når man lever den ultimative fiskedrøm. Rejserne får også en anden agenda, de rigtige fisk i de rigtige lande, smukke steder, men selv om fiskene er stærkere så er der intet som de fisk derhjemme. Så er man tilbage ved starten igen med en lille ændring, nu vil man ikke bare fange fisk, det er selvfølgelig fedt at der indimellem er en stor fisk på krogen, men det er ikke det vigtigste, nu er det bare det at være derude ved vandet.
på det her stadie opdager man, at grundlæggende er det ens egen indstilling, der afgør succes i livet og på fisketuren.

Tænk positivt, det giver flere fisk!
Rune Westphal
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com