Kystfiskerliv del 3 – Moral, Etik og uskrevne regler

Tidlig morgen på revet, i dag kom jeg tidligt nok ud af fjerene og var den første på revet, for mange år siden var jeg sikker på at have revet for mig selv og kom der andre, kunne jeg være sikker på at det var en jeg kendte i forvejen. I dag er der rift om de kendte pladser der bliver skrevet om i fiskepressen, men bevæger man sig lidt væk fra alfavej kan man stadig finde små rev hvor man kan gå for sig selv , men der er efterhånden langt mellem dem.

Morgenstunden havde budt på fisk, ikke mange men en fin halvmeter fisk hang i bæltet, flere fisk havde vist sig, men de var uendelig svære i det spritklare vand, at der heller ikke var noget vind gjorde dem ikke mindre hugvillige, de var lettere at spotte på den blanke overflade, men det var først da jeg gik et par størrelser ned i forfangs-spids at de begyndte at reagere aggressivt på min lille flue, flere gange havde jeg decideret skræmt fisk, hvis mit forfang landede for tæt på dem, men nu var det begyndt at køre, det tynde forfang var uden tvivl forskellen.
Længere inden på revet gik et par andre fluefiskere, selv om de med jævne mellemrum havde fisk på kastehold, havde de endnu ikke fundet melodien.
Inde på land kom en spinne-fisker traskende, han var vist kommet for sent ud af dynerne, for solen var allerede godt oppe på himlen. Da han så fiskene der viste sig i overfladen listede han ud mellem de to andre fluefiskere og af sted fløj hans lille pirk, plask… fluefiskerne vågnede “så du den” sagde den ene fluefisker ” ja jeg tror den var stor, jeg så kun plasket” sagde den anden. Så gik det op for dem at de ikke længere havde fiskene ude foran for dem selv.. “Ej for satan det var en blyklump” udbrød den ene “godmorgen” sagde spinne-fiskeren.
Lidt efter gik de 2 fluefiskere på land, fiskene var forsvundet.. ned til mig, for pludselig var der finner i overfladen over alt. lidt efter faldt så hugget og en fin 45 cms fisk gik i luften, plasket var ikke diskret og jeg kunne se at spinne-fiskeren havde set det, med tremile skridt begyndte han at vade ud mod mig, fisken blev fightet bestemt men forsigtigt, mens jeg vadede længere ind på revet, så de resterende fisk ikke blev forstyrret unødigt. Men uden grund, for da spinne-fiskeren var 100 meter fra mig begyndte han at kaste febrilsk ned mod mig og da han kom tættere på, landene hans pirk ca 10 meter fra mig, men han kom tættere på endnu, og kort efter stod han 20 meter fra mig og skambombede området ud foran mig hvor fiskene havde vist sig, som forventet fangede han intet, og fiskene ja de viste sig ikke igen, først en time senere, længere nede af kysten så jeg en enkelt fisk vise ryg.

Da pirken ramte vandet fik det fiskene til at fortrække og søge et andet sted hen, heldigvis for mig, svømmede de ud på revet hvor jeg stod og kort efter stod jeg med flex på klingen.

Fluefiskeren, en hyggelig gut men noget selvfed, han tror han ejer kysten, og hvis han ser en spinne-fisker fnyser han, sådan er der desværre nogen fluefiskere der er, men heldigvis bliver der færre og færre der opfatter fluefiskeriet som guds gave til kystfiskeriet. hvis vi spinne-fiskere og fluefiskere giver hinanden den plads vi kræver så skulle der vel nok være plads til os alle..

Det ville være let at finde og udnævne en syndebuk, 3 fluefiskere og en spinne-fisker der oveni købet er kommet for sent ud af posen, men hvem har egentligt bestemt at hans opførsel ikke er ok, hvordan ville det se ud, hvis jeg dukkede op med fluestang på Kronborg-pynten i maj og begyndte at kaste langs kysten, jeg ville nok blive upopulær fordi en fluefisker fylder en del, men jeg har vel, som alle andre lov til at fiske med det jeg finder bedst, uanset hvor og hvornår, bare det er inden for lovens rammer.
Helt så simpelt er det bare ikke, Jeg kunne jo have spurgt spinne-fiskeren, om ikke det var en noget egoistisk opførsel han udviste, han pressede sig jo ind mellem 2 mand der stod med 50-60 meter imellem sig. Men hvad nu hvis han var opflasket ved et P&T vand, så er 50 meter jo lang afstand til en nabofisker, Det kan være at tiden bare har ændret afstanden for fiskerens “privat sfære” og det kun er “gamle” kystfiskere der sætter pris på det gode gamle minimum på 2 kastelænger til nærmeste kystfisker, kun undtaget hvis det er en fiskekammerat som er indforstået med at vi fisker tæt eller der bliver spurgt om lov.
Har tiden ændret på hvordan vi behandler hinanden ude ved vores kyster og er der pladser hvor det er ok at fiske i flok, tempelkri(o)gen, Bramsnæs Vig, Brunhoved, Lossepladsen, og mange andre kendte toppladser. Har den øgede mængde kystfiskere gjort det ok at at vi træder wadersne af hinanden, nogen gange har jeg følelsen af at være en kænguru når jeg har en fisker åndende i nakken, tæt nok på til at han kan hoppe op i min waderslomme.
Men hvem bestemmer de uskrevne regler, hvem bestemmer hvad der er god fiskemoral. Fluefiskere kan i den grad være selvforherligende og dømmende over for andre medfiskere, hvor mange fisk må man slagte, hvordan skal de se ud, må man røre ved fisken, fluefiskere kan let have en mening om at det kun er fluefiskeren, der har ret til de fisk der er i vores vande og at spinne-fiskerne kan samle sig på molerne og i P&T søerne.
Da jeg startede på kysten var det de gamle garvede, dem med sølvskel i det grå skæg, der viste os unge vejen og var vi i tvivl spurgte vi os frem. når de talte lyttede vi, jeg lærte at kystfiskerens første havørred godt må være et skravl, men at alle fisk derefter, skal være “ordentlige fisk” og behandles med stor respekt.
Gik der fiskere på revet, satte vi os ned og ventede på at de rykkede videre, når badekarrene blev fisket af, foregik det i bevægelse og man slog aldrig rod, så den næste fisker kunne affiske karret, uden at skulle gå på land for at passere én.

Den gang der var kystudsætninger kunne man rende ind i store flokke af havørreder, her er det fra Langeland en gang midt i 90erne, over 3 dage fangede vi 130 havørreder og vi kunne ha slaget halvdelen, men nøjedes med mindre, i dag var disse 9 nok blevet reduceret til en enkelt eller 2

Fangede vi en fisk og slog den ihjel, så var det fordi den skulle spises. Hvis der var en enkelt god dag med flere fisk på tasken, var det ikke ensbetydende med at der blev kigget skævt til en, man sørgede selv for at ens moral og etik justerede hvor mange og hvilke fisk der blev hjemtaget, og i takt med at der kom fisk i fryseren blev mindstemålet sat op. I 90erne var der så mange fisk på de Danske kyster at det var let at miste hovedet og blodbadet blev en realitet, billeder af 40-50 slagtede havørreder sås indimellem i fiskebladene, hvilket allerede dengang skabte en del røre blandt forarget lystfiskere.
Tiden er vel ved at være inde for at vi gør op med den anarki der efterhånden reagere ude ved fiskepladserne, nu skal det ikke lyde som om det hele er af lave, men mere som et opråb om at tiderne er skiftet og vi efterhånden er blevet rigtig mange, der finder glæde ved at fange en havørred på kysten. At vi som brugere af naturen, ønsker at alle der færdes som lystfiskere på kysten, ved hvilke retningslinier der skal følges for at vi ikke træder hinanden over tæerne.
I andre lande kræves det at der aflægges prøver for at kunne indløse fisketegn, Vi har det som jægere, hvor meget af selve stoffet også omhandler moral og etik, og hvordan man opføre sig i al almindelighed når man udøver sin hobby. Hvis vi også havde det som lystfiskere ville vi kunne have indflydelse på den mentale tilgang til fiskeriet som vi ønsker af kommende generationer af lystfiskere. Det må forventes at der i årene fremover, ikke bliver mindre pres på vores fiskevande.

sølvblanke fede fjordfisk, det er hvad vi alle ønsker os af fremtiden

Reklamer

En sidste chance

Da jeg lidt efter gik forbi det store rev, var der alligevel noget der trak i mig, jeg kunne jo lige så godt gi det en sidste chance, kaffen løb jo ingen vegne. Forsigtigt gik jeg ud i vandet imens jeg trak skydehovedet af hjulet, og der 12-13 meter foran mig, viste en fisk sin hale i overfladen, sekundet senere landede min flue hvor fisken havde vist sig

Læs resten under fangstrapporter

Seatrout Open 2012 mange fisk – men de store manglede

Det var smukt april vejr og vinden var svag så der blev fisket over hele øen, hvilket fordelte de 450 deltagere så der ikke var trængsel på pladserne, fiskene som der også var rekord mange af blev primært fanget på vestkysten og i Odense fjord, men der blev fanget fisk øen rundt.
Største fisk der blev fanget var på 3,8 kilo og kom fra sønderjylland

Ude fra vest kom nogle sorte skyer drivende og kort efter stod vi i en stor haglbyge, på bagkanten af bygen kunne vi se vinden komme og vi gjorde os klar til at indtage revet i håb om at fiskene ville blive mere medgørlige.

Du kan læse hele beretningen fra Seatrout Open her

og du kan læse Go-Fishing’s blog for at få diverse statistikker og se flere billeder her

Seatrout Open 2012

Kom og vær med til dette års havørredfest
jeg satser på at fange en bamsefisk

Så nærmere et af årets fiske mæssige højdepunkter sig… ikke kun for fiskeriet, men nok mest for at komme til Fyn og besøge gode gamle fiskekammerater.
Som fiskeriet har været på det sidste, så kunne man jo håbe på at der kommer massere af fisk til indvejning.
Efter mange år kun med småfisk, så kunne det jo være dejligt med en rigtig bamse, så jeg kunne komme tilbage til Bahamas, ikke at jeg ikke har været tæt på den, men fætter Lars snuppede den i stedet, meget velfortjent forøvrigt, god karma belønnes.

Håber vi ses derude

Se præmier og meget mere hos Go-Fishing

Bahamas er drømmen for mange kystfluefiskere og alle der kan lide fluefiskeri, varme og spænding bør mindst en gang i deres liv tage på bonefish-fiskeri

Det handler om omstilling og indstilling i hele dit fiskeliv

Fiskeri er mange ting og det handler om mange ting, for nogen alt. Hvad det gir os, er forskelligt og hvad vi ligger i det, er sjældent det samme. Man møder ofte folk der har fisket, men er stoppet fordi de aldrig fangede noget, nogen er forsat, men fisker kun fordi de kan lide det sociale aspekt ved fiskeriet, hvis det ikke havde været på pilsen, hyggen, bålet og kammeratskabet så havde de siddet hjemme i stuen, det er dem vi kalder lystfiskere.

En forårsdag i starten af 80erne fangede jeg en lille havørred under torskefiskeri på sundet, det blev startskuddet på et fiskeliv fyldt med jagten på blanke kystørreder, andre arter er også blevet jagtet og selv om de er kommet på land i drømmestørrelse, så er jeg endt ved havørreden gang på gang!

Som fisker gennemgår vi flere stadier igennem vores fiskeliv, uanset om man starter fiskeriet i ens barndom eller senere i livet er det første der er vigtigt for at holde gejsten, jævnlig aktion og flex på klingen. Mange er startet, lige som mig, med kutterture på havet efter sild og torsk, fladfisk fra molen og skaller i branddammen. Sikre steder for at få den spænding, der holder en til ilden. Nogen fiskere kommer aldrig videre herfra, deres fascination af det at fange mange fisk, bliver en besættelse og de begynder at udvikle og forfine deres teknikker, så de er sikret de altid kan sige, at det var dem der fangede mest. Typisk så ser man dem på en af landets fiskekuttere, gå rundt og tjekke kurve ud og hvis de møder en ligesindet konkurrent, kan det slå gnister. Et er sikkert og det er at krogene vil blive skærpet og undskyldningerne for ikke at være nummer et fundet frem.
Heldigvis kommer de fleste videre herfra, hvis det altså lykkedes at fange de mange fisk, men på et tidspunkt så bliver det lidt kedeligt og trivielt at hive fisk op i mængder. Det kan også være at man har en oplevelse med en lidt større fisk der får hjertet til at pumpe, skallen som sidder på ens krog bliver taget af en gedde, en stor torsk der tager en sild på sildeforfanget, oplevelser der kan sende os videre i vores fiskeliv. pludselig er vi på jagt efter storfisken, rekordjagt er ubønhørligt, når man har fanget en personlig rekord finder man ud af at andre jo også fanger store fisk og måske, en der var meget større end den man selv lige har fanget, så må man jo ud og slå sin egen og deres rekord igen. når man så har fanget den store fisk, så er der jo lige en anden fiskeart som der skal prøves kræfter med og så skal man hele ræset igennem igen.
Mange forskellige fiskearter og år senere kan man så nå til næste stadie, man oplever en form for mæthed, føler sig lidt fisketræt, pludselig er man taget på ferie uden fiskestangen… men bare rolig, trængen skal nok komme tilbage, jagtinstinktet sidder nu så dybt forankret i dig, at bare den mindste gnist, får dig til længes efter suget, når en fisk hugger, flådet dykker, bidmelderen skriger… du er selv blevet fanget.
Når du så står der ved vandet igen, så kan du mærke en underlig fornæmmelse af ro, du har jo fanget mange og sikkert også store fisk, du fisker og fisker, men der mangler noget. Verden er stor og der er mange drømmefisk derude, så alt efter hvad der gir det hjemlige kick, den store gedde, store torsk på det gule rev eller sundet, trollinglaks i østersøen, tørfluefiskeri i en lille jysk å, eller laksefluefiskeri i en stor jysk å. så må det prøves i større skala, opsparingen og feriedagene bliver nu brugt ude i verden, og du prøver krafter med mange store og stærke fisk, jagten på den store drømmefisk er kommet tilbage.

På min rejse igennem Canada's Rocky mountain fandt jeg mig selv langs med Clearwater River, fluestangen blev spændt for med store flotte kongelaks, en drøm som fisk og fri fødte i midten af 80erne efter en forside med store røde kongelaks!

Mange rejser, drømmefisk og penge senere vågner man så op igen, der var ikke den store forskel på jagten, jo fisken, fighten, landet og maden var anderledes men det var nu ikke meget anderledes end det man forlod herhjemme, man blev ikke lykkeligere men fattigere.
Så lander man i endnu et stadie af ens fiskeliv, been there done that! nu nyder man bare at være ude, det er ligegyldigt om forholdene er perfekte, man skal bare af sted, den friske luft, roen tankerne, kammeraterne er hvad der betyder noget nu, fiskene er altid velkomne, men det er ikke længere dem der driver værket, og dog, for det er stadig suget og drømmen om dommedagsfisken der kommer til én når man lever den ultimative fiskedrøm. Rejserne får også en anden agenda, de rigtige fisk i de rigtige lande, smukke steder, men selv om fiskene er stærkere så er der intet som de fisk derhjemme. Så er man tilbage ved starten igen med en lille ændring, nu vil man ikke bare fange fisk, det er selvfølgelig fedt at der indimellem er en stor fisk på krogen, men det er ikke det vigtigste, nu er det bare det at være derude ved vandet.
på det her stadie opdager man, at grundlæggende er det ens egen indstilling, der afgør succes i livet og på fisketuren.

Tænk positivt, det giver flere fisk!
Rune Westphal
Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com

Sol, nostalgi og sæler

Solen skinnede klart fra en vinterblå himmel, rimen lå og funklede som et flygtigt sølvtæppe på græsplænen. Allan havde allerede skrevet et par utålmodige beskeder, men han måtte vente lidt endnu. ved 11 tiden var bilen pakket og Allan hentet, vi var endelig på vej mod fjorden.
Fjorden kunne være Roskilde- eller isefjorden, men det blev til begge. De første pladser vi besøgte var i Roskilde fjord, men der var ikke meget liv.  Rev og lavvandet vige blev fisket af, hvis der var fisk, så var de ikke samarbejdsvillige.
På vej mellem to pladser kom snakken til at handle om Vellerup vig, en fiskeplads der blev voldsomt eksponeret i fiskepressen i 80erne og det viste sig at vi begge, draget af historierne om de store mængder af blanke havørreder der efter sigende skulle holde til i den lille vig, havde fisket denne legendariske plads tyndt i vores første år som kystfiskere.

Allan på vej på muslingerevet ved Vellerup vig, en af de mest klassiske fiskepladser på Danmarkskortet, allerede før kystfiskeri blev populært var Vellerup vig kendt i fiskekredse

Når man så står der igen efter 25 år så er det utroligt hvad der kommer til en af minder, i dag var der ikke andre ude end os hvilket havde været usandsynligt dengang, måske alle andre også valgte de pladser hvor de kunne gå i fred og derfor naturligt fravalgte Vellerup vig, så måske der ikke havde været fiskere i lang tid, det var dog ikke tilfældet, det viste sig at vi ikke var helt alene, det som Allan troede var en ankerkugle dykkede og dukkede op lidt tættere på mig – en nysgerrig sæl tjekkede min fluekast ud fra 25 meters afstand og lidt efter dukkede en til op. Måske der havde været ørreder på pladsen men nu hvor disse 2 profjægere var dukket op var de sikkert forduftet. Vi affiskede muslingerevet dog som forventet uden resultat. sælerne forsvandt også og vi besluttede at prøve længere inde i vigen, Inden i bunden af vigen løber en lille å ud, den ser ikke ud af meget, men der er helårsfredning som man selvfølgelig skal respektere, vi fiskede fra grænsen og et par 100 meter vestover men fiskene ville ikke lege med i dag og det var så småt begyndt skumre så vi besluttede at slutte fiskeriet.Nu fangede vi jo ingen fisk i dag men en martsdag for 27 år siden fangede jeg min første havørred på flue i netop Vellerup vig, det var en ef de øjeblikke i ens fiskeliv man aldrig glemmer, det var en lille trind blankfisk på 44 cm

Den første havørred jeg fangede på flue, den huggede på kanten til muslingerevet sidst på eftermiddagen en tidlig martsdag i 1985

Top Fishing Websites at TopFishingSites.Com